Der er ingen tvivl om, at George Orwells nok mest berømte værk er ”1984”, hvor han i 1949 gennem en neurotisk fremstilling af ’fremtiden’, spåede alverdens grusomheder og et dystopisk samfund. Hans næstmest berømte værk er nok den lille ”Kammerat Napoleon”.

Kammerat Napoleon blev publiceret i 1945 under originaltitlen ”Animal Farm”. Udfordringen er, at ”Animal Farm” ikke lyder godt på dansk, og at navnet heller ikke fanger. Jeg mener, hvis ikke der er dyr på en bondegård, hvad er der så? Nu er bogen blevet genudgivet under det mere kedelige navn ”Dyregården” og nyoversat af Lærke Pade. Og det er generelt en meget fin oplevelse.

Orwell, der gik under det mere almindelige navn Eric Arthur Blair, døde i 1950. Men han blev så kendt en forfatter og satte så dybe spor, at det faktisk ikke længere betyder så meget, at ”Animal Farm” har fået den mere korrekte men også intetsigende titel ”Dyregården”.

Grundlæggende handler bogen om, hvordan en række dyr overtager den farm, de lever på ved at jage ejeren, Jones, væk. I starten er alt dejligt for dyrene, men langsomt går tingene tilbage og bliver på stort set samme måde, som det var, da Jones styrede gården. Og snart må mange af dyrene sande, at alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre.

Med ”Dyregården” illustrerer Orwell situationen omkring den russiske revolution i 1917, hvor marxisme, kommunisme og socialisme i et miskmask skulle vise vejen frem og afsætte den siddende zar-familie. Det lykkedes at afsætte zar-familien, men resten blev et 62-årigt langt voldsorgie, der ikke beviste andet end, at magten i den grad har en korrumperende kraft.

Af samme årsager blev bogen også forbudt i stort set hele den totalitære verden med Sovjetunionen og Warszawapagt-landene i spidsen. I 1952 og 1957 sendte amerikanske CIA endda millioner af eksemplarer af bogen med balloner ind over besatte Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet, mens luftvåbnet forsøgte at skyde ballonerne ned.

Bogen er brillant, og oversættelsen er skrevet i et let og nutidigt sprog. Jeg har det lidt svært med de danske navne på hovedskikkelserne i fortællingen, men på den anden side hjælper det faktisk til, at vi også kan læse denne bog for vores yngre – dog ikke små børn. Det er den lidt for voldsom til.

Bogen blev i 2005 af Time Magazine valgt til én af verdens 100 bedste engelsksprogede romaner, og ved en skoleafstemning i 2016 blev den kåret til Storbritanniens mest populære bog. Du skal ikke snyde dig selv for disse137 sider. Det er ren guf.

George Orwell: ”Dyregården”, Bechs Forlag – Viatone, 137 sider, udkom januar 2021.