// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Moni Nilsson: Find Tjina!
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Moni Nilsson: Find Tjina!

Skrevet af den 12. september 2020 – 05:32Ingen kommentarer

Tænk at være de allerbedste venner, og så er den ene af dine venner fra den ene dag til den anden pludselig væk – uden at du ved, hvorfor og hvorhen hun er taget. Find Tjina! er en historie om netop det.

Saga og Svante møder på skolen en morgen og opdager, at deres veninde Tjina er forsvundet fra jordens overflade. Først tror de, at hun er blevet kidnappet af Pølse-Oskar, der altid giver Tjina gratis pølser og pommes fritter. Han er nemlig også væk, og hvad nu hvis han har taget Tjina og er stukket af? Deres lærere har intet hørt om, hvor hun er henne, og Saga og Svante beslutter sig for at opklare mysteriet.

De bliver simpelthen nødt til at gå i Tjinas fodspor – i det mindste for at finde ud af, om hun er ok. De beslutter sig for at hente hjælp hos Sagas farfar. Sammen med ham og farfarens nye kæreste, danselæreren Karmelia, begiver de sig ud på jagt efter Tjina. En rejse, der ikke er helt nem, da de for det første ikke må pjække fra skolen, så deres forældre opdager det, OG da det for det andet omhandler en farlig kriminel bande kaldet ’Ulvene’.

Find Tjina! er en spændingshistorie for de 9-12-årige med et fantastisk medrivende plot. Det tog ikke mange aftener at læse bogen højt for min 10-årige, da vi hele tiden skulle læse et kapitel til, og jeg også var temmelig nysgerrig efter, hvad der nu ville ske. Bogen kan sagtens læses på egen hånd, men hvis du har et barn, der nemt bliver påvirket af historier, er det en god ide at læse den højt. Tjina bliver nemlig jagtet af en bande, der kalder sig Ulvene, og det kan godt være lidt skræmmende.

Find Tjina! en god historie om de bedste venner, der holder sammen uanset hvad. Den er let læst med et letlæseligt sprog og en masse humoristiske indslag.

Moni Nilsson: Find Tjina!, Straarup & Co, 160 sider, juli 2020

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.