Gæsteanmeldelse af Mette Hermann fra Instagramprofilen @bog.dag.bog

”Gyldendal Nordisk” er Gyldendals nye serie med både kendte og glemte nordiske klassikere. De tre første titler i serien er Selma Lagerlöfs ”Gösta Berlings Saga” (1891), ”Kristin Lavransdatter” (1920) af Sigrid Undset og ”De uansvarlige” (1933) af Hulda Lütken (1896-1946), som nok ikke er læst af særligt mange i dag.

Men med lige præcis denne genopdagede klassiker viser Gyldendals nye klassikerserie sit værd, for ”De uansvarlige” er ikke bare en voldsom læseoplevelse, det er en af dens slags, man husker i lang tid. Det er en overrumplende og voldsom fortælling om begær, moral, skyld og svigt; en forfaldshistorie uden nogen form for helte og uden nogen form for håb. Samfundskritikken er til at tage og føle på.

Historien udspiller sig i en lille stationsby i Jylland med et farverigt persongalleri. Slid og slæb udgør dagligdagen, hvor mændene drikker tæt og kvinderne står for husholdningen. Vi møder den gudsfrygtige Therese, gift med Ejnar og mor til den 17-årige Agathe, som hun har fået uden for ægteskab. Sammen med Ejnar har hun den pligtopfyldende og fornuftige Erna, der snart skal konfirmeres, og et drengetvillingepar. Af lægen har Therese fået at vide, at hun ikke vil overleve endnu en graviditet. Samtidig lever hun tiltagende missionsk, og hendes mand lider under fraværet af deres intimitet.

Da datteren Agathe mister sit job og flytter tilbage, presses den lille familie yderligere, for Agathe er alt andet end missionsk og Ejnar fristes gradvist mere og mere af den smukke steddatter, og da Therese dør i barselssengen, giver Ejnar efter for sit begær, hvilket får fatale konsekvenser for hele familien.

I de ”De uansvarlige” skifter fortælleperspektivet løbende, hvilket giver et godt indblik i mange af romanens karakterer. Anvendelsen af den unge Erna som fortæller er dog særligt effektfuld, fordi vi her ser de tragiske begivenheder gennem hendes uerfarne og naive barneblik. Sprogligt er bogen også sin egen med sin brug af et ukunstlet, dagligdags sprog i dialoger med ufærdige sætninger og simpelt sprog, der spejler bogens jævne karakterer.

Hulda Lütken har med ”De uansvarlige” skrevet en bog om mennesket styret af sit begær, sine længsler, om som menneske at overskride både egne og andres grænser, at gøre noget, der er så slemt, at det ikke kan gøres ugjort. Og hvem er så de uansvarlige? Ja, stort set alle med et ansvar, for i ”De uansvarlige” svigter stort set alle, selv den gæve Sørine, der er herre i eget hus, vender ryggen til og svigter sit ansvar.

”De uansvarlige” udkom første gang i 1933 og har uden tvivl været kontroversiel for sin tid med sin skildring af begær, overgreb og synd. Det er et modigt og radikalt værk, og er man blevet mere nysgerrig på, hvem Hulda Lütken var, kan man læse om hende i Sara Alforts anmelderroste ”Damer der fik nok”, netop udkommet på Gads Forlag.

Hulda Lütken, De uansvarlige, Forlaget Gyldendal, 19.1.2024, 352 sider