Selma Lagerlöf: Gösta Berlings Saga
Den svenske forfatter Selma Lagerlöf (1858-1940), er nok allermest kendt for klassikeren “Niels Holgersen fantastiske rejse”, og at hun er den første kvindelige forfatter, der får Nobelprisen i litteratur (1909). Hendes vidunderlige forfatterskab er bla. inspireret af naturens skønhed, især det grønne, bølgende svenske landskab og folkene omkring det samt livet på hendes elskede fædrene gård, Vårbacka. Altid tilsat en god portion fantasi og magi – og dyb indsigt i den menneskelige psyke.
Da hendes far går fallit og familien må forlade gården, er Lagerlöf synderknust. Det lykkedes hende heldigvis at købe stedet tilbage for indtægterne fra hendes forfatterskab, og Nobel Prisens honorar.
Gyldendal har til min store glæde for nylig genudgivet “Gösta Berlings Saga”, Lagerlöfs fantasifulde og sensationelle debutroman, i en meget smuk udgave med et læsværdigt og perspektiverende forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Bogen indgår i forlagets fine “Nordisk-serien”, der byder på kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede blev skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral.
“Gösta Berlings Saga” foregår i det smukke Värmland, og har den unge, karismatiske præst Gösta Berling som hovedperson. Da vi møder ham, bliver han afsat fra sit præsteembede pga. druk. Fyldt af skam lægger han sig til at dø i en snedrive. Her bliver han samlet op af selveste Majorinden af Ekeby, der har fyldt sin herregård med 11 faldne mænd, såkaldte kavalerer. Det lyder lidt underligt, men det var almindeligt at huse krigsveteraner og lignende i 1820’ernes Sverige. Deres opgave på Ekeby er at skabe munterhed. Men her skal munterheden skal forstås med et gran salt for de drikker (meget), fester og går på jagt og kører romantiske kaneture i det smukke landskab. Da Gösta indgår en pagt med djævelen kupper han Majorinden ud, og bliver herre over Ekeby. Pligter fortrænges nu fuldstændig af druk og fest, og ansvar fralægges. Men sprækker begynder at opstå i hans fandenivoldske rige.
Fortællingen er vidt forgrenet, og er spækket med litterære referencer. Som Marstrand-Jørgensen klogt skriver i sit forord, kan Gösta Berlings Saga ses som en omvendt Jesus historie. Fra prædikestol til tømrerværksted. Goethes “Faust” og Don Juan figurens skruppelløse væsen titter også tydeligt frem i dette vilde værk om opture, nedture, sorg og glæde, svigt og knuste hjerter.
Da romanen udkom fik den helt uretfærdigt en temmelig lunken modtagelse – primært fordi den brød med naturalismen. Men da den danske kritiker Georg Brandes roste den, fik mange øjnene op for dens kvaliteter. Og det kan vi glæde os over den dag i dag, hvor vi stadig kan frydes over denne forunderlige, fantastiske og velskrevne roman, som kan læses igen og igen – årtiet uagtet.
Lagerlöfs elskede Vårbacka er i dag et meget seværdigt og smukt beliggende museum, som kan besøges af alle.
“Gösta Berlings Saga” er filmatiseret med blandt andre Greta Garboe på rollelisten.
Selma Lagerlöf, Gösta Berlings Saga, Gyldendal, januar 2024, oversat af Anne Marie Bjerg.