Maria Adolfssons nyeste bog i serien om den fiktive øgruppe Doggerland tager sine læsere med til Doggerlands nordligste ø, Noorö, hvor befolkningen ikke har ændret sig meget gennem årene, og hvor gammelt nag stadig får folk til at hviske i krogene.

Den 48-årige kriminalinspektør Karen Eiken Hornby er sygemeldt på grund af sit ben, der efter et overfald i embedsøjemed har efterladt hende haltende og deprimeret. Hun føler sig spærret inde i sit hus, som henover julen har været godt fyldt op af delvist ubudne gæster, hvilket omfatter Karens forældre og chefen Jounas Smeeds store datter Sigrid, der overnatter i Karens gæsteværelse i tide og utide, og den hjemløse musiker Leo, som hun godt nok selv har tilbudt kunne bo i udhuset. Så da Jounas Smeed ringer om en mordsag på Noorö, som han mangler folk til at tage, springer Karen til med det samme. Hellere afkorte sygemeldingen end at blive hjemme et sekund længere med alle de mennesker.

Karen tager sammen med den noget humørsvingende retsmediciner Kneought Brodal færgen til Noorö for at opsøge regionslederen for Nooröpolitiet, Thorstein Byle. Det er umiddelbart ikke til at se, hvem der skulle have gavn af at slå den pensionerede Frederik Stuub ihjel, især fordi han ikke efterlader sig det store. Karen må grave dybt for at finde spor, og da endnu et mord bliver begået, og sporet leder hen mod øens whiskydestilleri og mod hendes egne slægtninge på øen, som hun ikke har set i mange år, må hun bide i det sure æble og rode op i nogle barndomsminder, hun for længst havde lagt bag sig.

Der er noget helt særligt ved den stemning, Maria Adolfsson har opbygget i sin Doggerland-serie, der tiltaler mig meget. Det er, som om man kan mærke den kolde blæst suse om ørerne og hænderne fryse til is, hvilket gør læsningen ekstra interessant og indbyder til uldsokker og brandvarm te i sofaen. Adolfssons sprog er lettilgængeligt, samtidig med at hendes karakterer er komplekse og interessante – både de vellidte og dem, jeg ikke kunne udstå. Karens veninde Aylin er offer for hustruvold, og en stor del af bogen drejer sig om dette. Det giver historien et ekstra lag og en god portion spænding på alle fronter, i takt med at man håber på, hun tør bede Karen om hjælp og slippe ud af sit helvede. Jeg glæder mig virkelig til den næste bog i serien.

Stormvarsel er anden bog i Doggerland-serien – læs vores anmeldelse af første bog Fejltrin

Maria Adolfsson: Stormvarsel, People’s Press, Oversat af Marie Y. Karlsen og Line Zahll, 442 sider, september 2020