“Kroppen føles tung, mens jeg cykler, jeg kan næsten ikke komme op i fart. Min søsters gråd er en våd, tung sump, jeg hænger fast i, og jeg kan ikke holde ud at tænke på, hun ikke er med i dag. At hun går glip af sidste skoledag. Hvad kommer hun ellers til at gå glip af? Det er noget, jeg er begyndt at tænke på oftere og oftere. Hvordan min søsters liv mon bliver.”

Det er ikke spor let at være Astrid, der går i 1.g og er lillesøster til Cecilie, der har angst og går i 3.g. Kan man overhovedet tillade sig at være glad, når ens søster har det skide svært? Se det er en af denne rigtig fine romans helt store spørgsmål!

Astrid er bogens fortæller og det er via hende vi oplever hverdagen og livet i Astrids familie. Der er Cecilie, som døjer så meget med angst, at hun ikke kan være alene hjemme og ikke kan gennemføre eksaminerne i gymnasiet. Der er Astrid, den pligtopfyldende, kærlige, tålmodige lillesøster, der har dårlig samvittighed over, at hun er ved at få nok. Der er moren, der skynder sig hjem fra arbejde, så snart Cecilie kræver hendes opmærksomhed, lader Cecilie sove i dagtimerne og lader Cecilies følelser og angst diktere livet i familien. Og så er der faren, der mener, at der skal stilles krav til Cecilie og at hun ikke skal behandles som et skrøbeligt lille barn. At forældrene ikke er enige, gør det endnu vanskeligere for Astrid at navigere i hjemmet.

Lise Villadsen får fænomenalt skildret de uhyggelige, uhensigtsmæssige og usunde mønstre, der er i Astrids familie. Det er rasende realistisk og min sympati blev testet i løbet af læsningen. Hvem skal tage sig sammen? Kan man tage sig sammen? Holder man hinanden fast i de dumme vaner og hvordan får man ændret adfærd? Jeg tror, at man i kærlighed og velmenende omsorg, kan fare så meget vild, at man frem for at støtte et psykisk sygt familiemedlem i stedet fastholder det i sygdom og i opfattelsen af ikke at kunne noget.

Kvantespring er en genial titel. Slår man ordet op finder man ud af, at indenfor fysikken er et kvantespring, når en elektron skifter fra en bane til en anden. Spørgsmålet er om Astrid kan finde modet og energien til at skifte bane og om Cecilie kan. Kvantespring er således en undersøgelse af, hvordan det er at være pårørende til en ung pige med angst, en undersøgelse af dynamikker i en familie, og en undersøgelse af, hvad der sker, hvis et familiemedlem påvirkes af energi udefra fx i forbindelse med forelskelse.

Det er en virkelig god roman, der både gjorde mig irriteret på den til tider manipulerende Cecilie, en bog der fik mig til at heppe på Astrid, og en bog der i et eller andet omfang fik mig til at se mit eget (ikke spor perfekte) forældreskab udefra. Jeg er 43 år og meget begejstret for denne ungdomsroman. Måske er det slet ikke en ungdomsroman, men bare en virkelig god roman, der fortjener læsere i alle aldre.

Hvis du kunne lide Hun som roede mod regnbuen, Vulkan, En dygtig havfrue og Isslottet vil du formentlig også blive begejstret for Kvantespring.

Lise Villadsen, Kvantespring, Gyldendal, Maj 2020, 250 sider.