Åh, hvilken læseoplevelse!

Is-slottet af norske Tarjei Vesaas udkom oprindeligt i 1963 og vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 1964 og er en helt særlig og vidunderlig roman!

Jeg var med det samme fanget af Is-slottet. Af tonen. Af sproget med de ordknappe sætninger. Af beskrivelsen af isen, af kulden, af de vinternøgle træer.

Og jeg var fanget af romanens to piger på 11 år. Der er Siss, enebarnet, der bor sammen med sine forældre, der har gjort det til en dyd ikke at forkæle hende. Og der er Unn, den forældreløse pige, der flytter til bygden for at bo hos sin moster og som kommer i klasse med Siss. Hvem er de to piger? Hvad bærer de på af hemmeligheder? Af tab og svigt? Eller af håb og drømme? Og hvad er det for noget med den nærmest magnetiske kraft mellem dem? Jeg blev så nysgerrig på de to piger! De har en interesse for hinanden, der minder om forelskelse. Det her med at de fylder så meget i hinandens bevidsthed, de rækker ud efter hinanden, og trækker sig tilbage. Der er en glæde, forventning, nervøsitet og kriblen, der nærmest sætter sig i læseren.

Men glæden ved pigernes nye venskab vendes hurtigt til rædsel. Unn begiver sig ud i kulden, hun vil se Is-slottet, som er blevet skabt af vand og kulde. Hun går langs den store sorte frosne sø. Hun kan se det sorte vand bevæge sig lydløst under isen, mens frosten borer sig ind i hendes tøj. Mens hun går her, på vej mod det store smukke kolde is-slot fornemmer man med alle sanser, hvor det bærer hen. Det er foruroligende og uhyggeligt!

Is-slottet er en hyldest til den storslående natur. Og en roman om tab. Om sorg. Om ensomhed. Og om ikke at blive set og anerkendt af de nærmeste, men i stedet at blive det fra uventet side. Og så er det en roman om at være bange for det mørke, der findes om natten, en angst, der blegner den dag, man møder livets virkelige mørke sider.

Efter vinter kommer som bekendt vår. Og en mildhed, måske en forløsning, og et spinkelt håb trænger sig ind i romanen.

Det er svært at beskrive romanen uden at afsløre for meget. Så det bedste er nok blot at sige: Læs den! Og gerne i et stræk, hvis du har mulighed for det. Og husk at trække vejret heeeelt ned i maven undervejs. Der er scener, der er så klaustrofobiske, at man som læser næsten får kvælningsfornemmelse.

Is-slottet af norske Tarjei Vesaas udkom oprindeligt i 1963 og vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 1964. Samme forfatter har skrevet Fuglene, som også har høstet stor ros. Romanen blev filmatiseret i 1987.

Tarjei Vesaas, Is-slottet, Batzer & Co., November 2019, 213 sider, På dansk ved Arild Batzer og Jannie Jensen.