“Alle ydre lyde forsvandt i samme sekund, som om nogen havde trukket stikket ud, og i mit nye land var der tyst og stille som i et indre psykisk rum. Jeg så bilerne køre og mennesker, der stod og talte sammen på fortovet, lige ved siden af mig, men jeg hørte ingenting. Alt var stilhed, og inde fra denne lydløse verden stirrede jeg gennem glasvæggen ud på det liv, der som en stumfilm fortsatte omkring mig.”

Her er bogen, som alle bør læse, hvis man ønsker at vide mere om den tabuiserede folkesygdom depression. Den prisbelønnede og begavede skuespiller Henning Jensen fortæller fuldstændig råt for usødet og uden noget formildende filter – overhovedet – om det psykiske sammenbrud, han oplevede som 35-årig.

Sjældent har jeg læst noget så gribende og så modigt. Henning Jensen tager os hele vejen med ind i depressionens infernalske helvede af mørke, handlingslammelse, sårbarhed, tabt selvkontrol og rædsel. Afføringen i lænestolen, skrigene om hjælp, det forrevne indre, de sprængte sanser, det fortabte jeg. Det beskrives så levende, at symptomerne næsten hopper ud fra siderne, og forankrer sig i læserens krop, og man sidder rystet, men forbløffende oplyst tilbage, når bogen er læst. Det hele er skrevet i et knivskarpt og meget smukt flydende sprog, der lader al sentimentalitet og selvynk ude. I en uformel tone, der har et strejf af galgenhumor, beskrives det syge sinds allermørkeste og groteske kringelkroge.

Det hele starter i et lyskryds, hvor Henning Jensen holder for rødt på sin cykel på vej til teatret. Pludselig bliver han stærkt utilpas, og beskriver det, der sker som "at gå igennem en glasvæg". Ting forvrides, verden omkring ham fremstår pludselig underligt uvirkelig, som var den en fjern kulisse.

“I det øjeblik min fod var på vej mod fortorvet, fornemmede jeg en næsten umærkelig skælven i hjernen, som en akkord, der blev slået an, og i samme sekund gled jeg gennem en tynd, tynd glasvæg ind i en verden ved siden af denne: et rum, en tid, og en dimension så fuldstændig ny og ukendt, at det gjorde mig åndeløs.”

Herfra følger vi Henning Jensens sammenbrud skridt for skridt, behandling efter behandling. Undervejs får vi et dybt personligt indblik i det liv, og det pres i Henning Jensens liv, der formodentlig ledte til depressionen og sammenbruddet. Alt for meget arbejde med både filmroller og teater, affæren med Ghita Nørby, der fører skilsmisse med hustruen Ulla, skyldfølelsen overfor denne og datteren Sarah.

Dertil kommer mobningen af ham, da han starter som fastansat skuespiller på Det Kongelige Teater, der beskrives som en af grundene til hans psykiske nedslidthed. På sin første arbejdsdag mødes han med følgende replik fra den ikoniske instruktør John Price: “Åh goddag, Henning Jensen. Hvor er jeg glad for endelig at møde Dem. Der er noget, jeg længe har villet sige til Dem: Vi to skal aldrig arbejde sammen.”

Men ikke mindst er det historien om, hvor svært det er finde den helt rigtige hjælp, når sindet bryder ned. For hvor skal man henvende sig, når man desperat prøver at blive sig selv igen? Bogen viser helt uden nåde, hvordan den etablerede psykiatri spillede fallit uhyggeligt mange steder i 1978. Hvordan psykoligiens kvaksalvere, healere og selvbestaltede psykoterapeuter udnyttede de syges desperation og svage sind. Blandt andet var jeg dybt rystet over beskrivelsen af mødet med den manio-depressive jungianske psykoterapeut, der bedøver Henning Jensen med piller i en uforsvarlig og livsfarlig mængde.

Det er barsk og uafrystelig læsning, men det står man gerne igennem, fordi bogen er forbløffende velskrevet og nuanceret. Og der er heldigvis aldrig hurtige selvhjælpsråd – men derimod interessante perspektiveringer. Det er ganske enkelt imponerende, at Henning Jensen formår at give et vidnesbyrd fra et menneskesind i total opløsning. For det er ikke nemt at sætte ord på det skrøbelige sinds anatomi. Bravo Henning Jensen!

Bogen er skrevet til ligesindende og pårørende, og bør være pligtlæsning for alle. Henning Jensen sidder i dag i Psykiatrifondens præsidium.

Henning Jensen: Gennem glasvæggen, Gyldendal, udgivet 5. maj, 2020, 306 sider.