“Hvis man tager historier om ægteskaber, hvor mennesker gifter sig med dyr, så kender I garanteret kun historien om manden, der giftede sig med en trane, men der findes altså også en historie, hvor det er en hund, der er brudgommen”.

Den finurlige og meget mærkværdige kortroman, novellaen “Brudgommen var en hund” vandt Japans mest prestigefylde pris, “Akatugawa prisen” i 1992. The New York Times udråbte den som den japanske forfatter Yoko Tawadas mesterværk. Nu udkommer den endelig på dansk som en del af forlaget Korridors fantastiske novellaserie, sublimt oversat af Murakami-eksperten Mette Holm. Yoko Tawada (f. 1960), der er en af de mest læste og oversatte japanske forfattere, har fået en lang række priser og hædersbevisninger herunder Goethe Medaljen.

Hovedpersonen i “Brudgommen var en hund” er en isoleret lærerinde, der underviser børn om eftermiddagen efter skoletid. Hun bor i et forfaldent, gammeldags hus med have på randen af den moderne storbys højhusbyggeri. Et tilsyneladende realistisk miljø. Men fordi situationerne og beskrivelserne i novellaen på én og samme tid er både er forunderligt hyperrealistiske og eventyrlige, bliver fortællingen nærmest surrealistisk og drømmeagtig.

Raffineret og subtilt tematiserer værket seksualitet samt det at være anderledes og ikke ville tilpasse sig konventionerne. Yoko Tawada tager udgangspunkt i japanske folkeeventyr, hvor kontakt og forbindelse mellem dyr og mennesker skildres i mange former. Men i de japanske folkeeventyr, hører man mest om mænd, der har levet sammen med dyr. Det laver Tawada om på i dette moderne eventyr, hvor lærerinden fortæller sine elever en noget pikant fabel om en prinsesse, der lover at gifte sig med en hund til gengæld for visse modydelser. Samtidig flytter der pludselig og ganske ud af det blå en hundelignede mand ind hos lærerinden. Nogle hævder, at han er besat af en hund, der har overfaldet ham, og han udviser dyrisk adfærd på mange måder.

“… og i modsætning til andre mennesker havde Taro aldrig kigget koldt og vurderende på hende, og selvom det gav hende en vis selvtillid, gav han hende til gengæld aldrig tid til at få nettet sit ansigt, fordi han hele tiden kastede sig over hende.”

Novellaen “Brudgommen var en hund” tematiserer blandt andet relationer mellem dyr og mennesker. Mellem drifter og normer. Forholdet mellem det dyriske og de mange regler, som det japanske samfund er reguleret af, sættes elegant under lup. Og selvom historien er udsyret og bizar gør dens raffinerede skildring af norm og normbrud den til en fremragende og eventyrlig fortælling, som maner til eftertanke. Det er klogt, det syret – det er på alle måder læsværdigt. Sæt i gang. Læs!

Yoko Tawada: Brudgommen var en hund, Forlaget Korridor, 6. maj 2020, 58 sider. Oversat fra japansk til dansk af Mette Holm.