Eve Babitz: Stille dage, vilde nætter
Jeg gik i flere dage som katten om den varme grød, da jeg havde læst Eve Babitz’ erindringer (som hun skrev, da hun var 32) og skulle sammensætte mine ord omkring dem. Det var, som om jeg ikke kunne finde de rette ord – dem som præcis kunne beskrive, hvad det er Stille dage, vilde nætter fra 1974 er. En ting er i hvert fald sikker – jeg er stor fan af bogen og Babitz’ lette, humoristiske og ligetil erindringer om de mænd og kvinder, hun mødte i 1970’ernes L.A.
”Denne bog er en kærlighedshistorie, og jeg undskylder – det var utilsigtet. Men jeg vil gerne gøre det klart fra begyndelsen: Jeg forventer ikke, at det ender godt … Eftersom at det er umuligt at få ham, jeg er forelsket i, til at læse noget som helst, medmindre det handler om ham eller er skrevet til ham, vil jeg spække denne bog med små fint kursiverede ord, så det ikke kommer til at tage ham to et halvt år at læse den, ligesom det gjorde med min første.”
Med disse ord og i 10 kapitler starter Babitz sin fortælling om et varmt Los Angeles med fester, stoffer og sex med mænd og kvinder. Vi hører om kunstnere, skuespillere og beskrivelserne af et vindigt og varmt Los Angeles. Bogen er skrevet i et uprætentiøst sprog og med en ret morsom og observant, om end noget spydig, indstilling til de mænd (og kvinder), hun får et forhold til.
”Min mor sagde engang, at sex kun var godt, hvis det var uartigt og verboten, og jeg er aldrig stødt på noget, der modbeviste det.”
Babitz skriver let og ligetil, og så har hun den der kant, som gør, at man forbavses over hendes rebelske og noget promiskuøse tilgang til sin omverden. Jeg er vild med det. Alene det at bogens forside efter hendes valg er prydet med Julian Wassers ikoniske fotografi af hende nøgen, mens hun spiller skak med kunstneren Marcel Duchamp på Pasadena Art Museum, passer perfekt til den person, jeg læser om i bogen. Showet blev i øvrigt kurateret af Walter Hopps, som Babitz havde en affære med på det tidspunkt. Det er som et frisk pust at læse Stille dage, vilde nætter, og jeg håber, at Den Franske Bogcafés Forlag Bobo udgiver flere af hendes bøger og det i en lynende fart!
”No one burned hotter than Eve Babitz”
Er du som jeg fan af bøger af Joan Didion eller bøger som Patti Smiths erindringer fra sin ungdom og den nyligt danske udgivelse af Eileen Myles’ Chelsea girls, er Stille dage, vilde nætter helt sikkert en bog, du skal kigge nærmere på.
Eve Babitz: Stille dage, vilde nætter, Den Franske Bogcafés Forlag Bobo, 232 sider, marts 2020