En mand springer ud fra en bro. Ti år senere bliver en meget tåbelig røver til en meget tåbelig gidseltager, da en uheldig gruppe af lejlighedskøbere pludselig befinder sig i den forkerte lejlighed på det forkerte tidspunkt. Det er anslaget for Backmans nyeste roman, der i vanlig Backmansk bruger en let og humoristisk tone for at fortælle om alvorlige sager. Det gør han som altid glimrende.

Det er den 30. december, og lejligheden er fyldt med potentielle købere. Det ældre ægtepar, der renoverer lejligheder og sælger dem med fortjeneste. Det unge, lesbiske par hvor den ene er gravid. Estelle, hvis mand bare er nede og parkere bilen, en mand i lyserødt kaninkostume, en vredladen rig kvinde og mange flere. De har tilsyneladende ikke andet tilfælles end at de er gået til fremvisning på årets næstsidste dag, og derfor pludselig er fanget i en gidseltagning.

Folk med angst er en kollektivroman, og hver enkelt person får lov til at folde sin karakter ud. De har alle noget i bagagen, som mennesker jo har, og stille og roligt bliver de mange enkelte karakterer vævet sammen til en overordnet historie.

Svenske Backman skriver let og flydende, næsten naivistisk. Det er nogen gange lidt banalt, men det virker, og det er en anden måde at komme til at tale om det, som det er så svært at tale om. Sorg. Angst. Selvmord. Ensomhed. Det kan blive stort og tungt, men i stedet bliver det empatisk og med et blik for menneskers skrøbelighed. Den er svær at komme igennem uden at få våde øjne til slut, og Backman kan kunnsten at skrive sig ind bag læserens parader.

Det er en tilgang, Backman har brugt mange gange før, f.eks. i den rørende Min mormor hilser og siger undskyld. Her på bloggen har vi tidligere anmeldt En mand der hedder Ove, samt Bjørneby og Os mod jer.

Fredrik Backman: Folk med angst. 367 sider, People’s Press. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild, 2019