Bjørneby er en by i det nordlige Sverige. Udkantssverige. Arbejdspladserne forsvinder, beboerne flytter væk, arbejdsløshed, vold, druk. Trøstesløst.

Men i Bjørneby har de noget, der kan bryde den onde cirkel: ishockey. Byen har nemlig et juniorhold i særklasse, og nu håber man på at holdets succes kan blive mere end bare sportslig. Det gode hold kan måske betyde, at kommunen vil lægge et ishockeygymnasium i byen, og med sådan en uddannelsesinstitution følger studerende, butikker, fremgang. Håb.

Men det hele står og falder altså med en flok 17-åriges talent på skøjter.

Det er en tung byrde at bære for de unge drenge. De er en umage flok. Nogen kommer fra toppen, nogen fra bunden af Bjørneby. Nogen bakkes ubetinget op af familier med kærlighed og støtte. Nogen kommer fra steder, hvor is er noget, man putter i whisky. Og nogle kommer fra familier med masser af økonomisk opbakning, men ikke så meget af den dersens kærlighed, der kan være så svær at give og endnu sværere at modtage.

Men uanset deres baggrund, så bærer de altså byens håb på deres skuldre. Håb kan være en tung byrde, ikke mindst da en af dem begår en helt forfærdelig, frygtelig og utilgivelig forbrydelse, kun en uge før den altafgørende finale. Det udfordrer hele byen. For det er så nemt at tilgive forbryderen, når man nu har brug for ham. Så nemt at vælge den forkerte side, når den forkerte side kan være udslagsgivende for en hel bys fremtid.

Sammenhold er en fantastisk ting, men hvad nu hvis man står sammen om det forkerte? Skal én fejltagelse, hvor forfærdelig den end er, stå i vejen for en hel by?

Bjørneby tumler med de store spørgsmål, udspillet på isen med en hel by på lægterne.

Det er en fremragende, indsigtsfuld roman, Backman har begået. Ligesom hans øvrige romaner er det store, vanskelige spørgsmål, han tager op, og han gør det med stor indfølelse og forståelse. Anslaget er let, men indholdet er tungt.

Bjørneby er en kollektivroman, hvor hele byen deltager. Trænerhåbet. Bartenderen. Den homoseksuelle ishockeyspiller. Talentet. Voldspsykopaten. Forældre fra top og bund. De stærke unge. De svage. De voksne, der ser de unge, og dem der kun ser deres egen fordel. De 17-årige drenge og de 15-årige piger.

Som altid hos Backman er sympatien mest på de små og de skæves side. Dem, der må kæmpe sig til en plads i solen – her på isen – og dem, der har givet op. Dem der ikke lykkedes med deres liv. På hver side er der små tragedier, med fine. præcise sætninger bliver ubærlige tragedier ridset op, men også det håb man får fra voksne, der elsker. Elsker hinanden, deres børn, og de unge mennesker, de er blevet givet i varetægt.

Bjørneby er første bind i en serie på to, og jeg glæder mig allerede til den næste.

Fredrik Backman: Bjørneby. 457 sider, Peoples´ press. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild, 2017.