”Fjendespor” er Keld Broksøs fjerde spændingsroman. Så han er ingen vårhare. Og eftersom jeg har læst og anmeldt de tre foregående bøger, så tillader jeg mig at sammenligne. Og her kommer ”Fjendespor” dårligst ud. Hvor andre bliver bedre med tiden, så er Broksø blevet dårligere.

Historierne er blevet mere og mere snørklede og langsommelige i handlingsforløbet. Det var slemt i ”Koldfronter” fra 2017, men bliver endnu værre her. Der er simpelthen for meget fyld. For mange svinkeærinder og snik-snak. Så ned i sideantal og op i tempo.

I mine anmeldelser af Broksøs første to bøger, ”Pengemuren” og ”Missilhotellet”, opfordrede jeg ham faktisk til at skrive længere og komme længere ned i materien. Men det her er alt for meget og det trækker virkelig tænder ud at komme igennem historien. Albanien er unægtelig et flot og fascinerende land. Men hvis man ikke selv har været der, så er det en hård omgang at tage med Broksøs hovedperson til landet og andre steder på Balkan. For tingene bliver mejslet ud i sten for en. Og når så EU kommer ind over, så bliver det så iltfattigt og dræbende, at det næsten ikke er til at holde ud.

På andre punkter kører det ganske tjept derudaf og plottet er også ganske godt skruet sammen. Det er hektisk og realistisk. Men turene til Balkan er bare drænende.

Keld Broksø: Fjendespor. Ambush Books, 2019. 406 sider.