Keld Broksø: Koldfronter
Der trækkes klare tråde til virkelige og aktuelle begivenheder i Østeuropa i Keld Broksø’s spændingsroman ”Koldfronter”.
Højrenationalisternes fremmarch, levn fra Den Kolde Krig, krigen i Ukraine og et stadig mere aggressivt Rusland bliver på fornem vis brugt som fortælleramme for Broksø’s femte roman med storpolitik som omdrejningspunkt.
I den første roman – Pengemuren – var vi i Norge, Tyrkiet og Aserbadjan, mens Missilhotellet tog os med til Afghanistan. I ”Koldfronter” bliver scenen sat i Københavns Sydhavn, men rykker hurtigt videre til Berlin, Warszawa, Kiev og Tallinn i Estland.
”Koldfronter” er en til tider lettere snørklet fortælling om en hemmelig arv, der kan få store konsekvenser for Europas fremtid og forholdet til Rusland. Det er også fortællingen om søskende, der har været adskilt hele livet og nu forenes i en fælles kamp for et baltisk lands selvstændighed med en fyringstruet dansk politimand og en magtfuld estisk kvinde på sidelinjen.
Personbeskrivelserne er gode og plottet er også veldrejet og troværdigt. Og Broksø fortjener ros for at kunne bygge en troværdig fiktiv historie op omkring de aktuelle hændelser i den virkelige verden.
Da Keld Broksø i 2014 udgav ”Missilhotellet” påpegede jeg i en anmeldelse her på bogblogger.dk, at historien sagtens kunne være 100-200 sider længere, da jeg syntes handlingen skred lige lovlig hurtigt frem.
Om det er det der har fået Keld Broksø til denne gang at skrive 540 sider, tror jeg ikke. Men det er i hvert fald hvad han har gjort – og det er i overkanten. De første 100 sider skrider fint frem, men så går det ned i tempo og bliver alt for detaljeret over de næste 200-300 sider. Først til sidst kommer der lidt tempo på igen. ”Koldfronter” kunne sagtens være kogt ned til 350 sider uden at det havde gjort noget.
Når det er sagt – eller skrevet – så kommer vi ikke udenom at ”Koldfronter” er en gedigen spændingsroman med stænk af humor og en hovedperson, som man af uransagelige årsager ikke kan lade være med at holde af. Uanset hvor kikset han måtte være.
Keld Broksø: Koldfronter. Forlaget EgoLibris, 2017. 540 sider.
[…] er blevet mere og mere snørklede og langsommelige i handlingsforløbet. Det var slemt i ”Koldfronter” fra 2017, men bliver endnu værre her. Der er simpelthen for meget fyld. For mange […]