Thomas Rathsack: Djævlens døtre
Jægersoldaten Michael Plessner fungerer bedst langt væk fra Danmark under meget varme eller meget kolde himmelstrøg. Afghanistan, Somalia eller Grønland. Det så vi i de første tre bind af Thomas Rathsacks Plessner-serie, som ”Djævlens døtre” er det fjerde og indtil videre sidste bind i.
For ”Djævlens døtre” foregår for en stor dels vedkommende i Danmark og Nordtyskland. Det fungerer ganske udmærket. Men slet ikke på samme niveau som i ”Shadow army”, ”Sort daggry” og ”Dødemandsbugten”. Det bliver lidt mere trivielt og noget vi har set før, når scenen er København og skurkene er organiserede kriminelle og ikke Al-Qaeda eller onde kinesere.
Nuvel. ”Djævlens døtre” er stadig langt bedre end mange andre danske krimier, men vi når ikke op på niveau med de tre første Plessner-bøger. Den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack og hans jægersoldat-hovedperson Michael Plessner fungerer bare bedst i sit normale miljø; på jagt efter terrorister i Tora Bora-bjergene eller i de golde egne i Somalia eller Grønland. Hvidovre er bare ikke Plessners territorium.
Organiseret menneskehandel med prostituerede er et vigtigt emne, som der kan spindes mange gode krimier over. Det gør Rathsack i høj grad også. Problemet er bare, at det har mange andre også allerede gjort. Hvor mod ikke særlig mange andre har ladet deres hovedperson gøre de ting, som Rathsack kaster Plessner ud i i de tre første bøger.
Når niveauet var så tårnhøjt i de tre første Plessner-bøger så kan bind fire næsten kun skuffe. Det er der vist ingen tvivl om at den gør. Men det er ikke bogens egen skyld. For hvis man ikke har læst de tre andre og sat sine forventninger til ”Djævlens døtre” ud fra det, så får man en ganske gedigen spændingsroman. Ingen tvivl om det.
Om Rathsack er i gang med bind fem om Michael Plessner vides ikke, men slutningen af bind fire signalerer i mine øjne, at det ikke er tilfældet. Og det er enormt ærgerligt. For Plessner-figuren er glimrende og vi ser ham gerne sendt ud på endnu flere redningsmissioner. Og man kan jo altid køre en story-line der hedder: ”Han havde trukket sig tilbage. Men xxx gjorde, at han var nødt til igen at gå i krig…”. Vi håber.
Thomas Rathsack: Djævlens døtre. Politikens Forlag, 2018. 348 sider.