Den tidligere jægersoldat og nuværende krimiforfatter Thomas Rathsack har med ”Dødemandsbugten” begået en lille perle af en dansk spændingsroman. Noget af det bedste nyere danske spændingslitteratur jeg har læst.

Det er der flere forklaringer på. For det første er plottet godt. Kort fortalt handler det om de mystiske omstændigheder omkring to Sirius-patruljefolks forsvinden i Nordøstgrønland og lyssky aktiviteter i Grønlands hovedstad Nuuk. På både højeste og laveste niveau i samfundet samt både i de politiske korridorer og på havnen. Vi kommer også forbi Macau og Island. For det andet er der smæk for skillingen. Masser af mord, flugtforsøg og jagt efter gerningsmændene samt eksplosioner, skyderi og nævekamp.

For det tredje er der tale om et realistisk handlingsforløb med styr på detaljerne – bortset fra en enkel detalje omkring længden på landingsbanen i Nuuk Lufthavn. Men lad gå. Alt andet er lige i øjet med masser af fly, helikoptere og lir.

Og endelig så leverer Rathsack en række sproglige cirkelspark til de øverste lag af det grønlandske samfund med sine beskrivelser og med hovedpersonens tanker om magthaverne i Nuuk og deslige.

Dødemandsbugten er Rathsacks tredje spændingsroman med den samme fallerede jægersoldat i hovedrollen. Det slipper han rigtig godt fra og de to første står da også på undertegnedes litterære ”to do-liste”.

Thomas Rathsack: Dødemandsbugten. Politikens Forlag, 2015. 374 sider.