Forlagene Escho og Sidste Århundrede er et spændende bekendtskab. I Serie for grotesker genudgiver de værker inden for gys, gru og horrible historier fra sidste og forrige århundrede. De har tidligere udgivet (næsten) ukendte noveller af B.S. Ingemann, den absurde Menneskeløget og ikke mindst den af ubegribelige grunde glemte Astrid Ehrencron-Kidde. Nu er tiden kommet til det femte bind i serien, en samling af noveller fra det ulyksagelige årti, 1910-20.

Novellerne kredser alle om det groteske. Om uhyggelige hændelser – men ikke overnaturlige – om menneskesindets vildveje og om ren og skær ondskab. Redaktøren har ledt i gamle novellesamlinger og tidsskrifter fra perioden, og fundet en perlerække af tekster frem fra 8 forskellige forfattere med meget forskellig skrivestil. Teksterne kredser alle om det groteske, det mærkværdige og det modbydelige.

1910’erne er et underbelyst årti, et årti der gik fra en stærk fremskridtstro baseret på industrialiseringen og vækst, til et sammenbrud i kølvandet på 1. verdenskrig og den spanske influenza, der (tilsyneladende) viste, at mennesket alligevel ikke stod på tærsklen til en ny og bedre tid, men brugte fremskridtet til at udvikle nye metoder at slå hinanden ihjel på.

I det lys undrer det ikke, at litteraturen prøvede kræfter med det groteske, menneskets dårskaber skrevet ud i yderste potens. Især Laurids Skands og Astrid Ehrencron-Kidde er stærke noveller, men også Carl Gandrups novelle om en moderne Faust er fremragende. Det er et stærkt format, Sidste Århundrede har fundet, og jeg håber, at de vil gentage succesen med andre årtier.

Menneskekød. Grotesker 1910-1920. Escho/Sidste Århundrede, 198 sider. 2019