B.S. Ingemann: Åndeverdenens dårekiste
Vi kender alle sammen Ingemanns salmer, og mange af os har også læst hans historiske romaner. Det var dog nyt for mig, at han også havde skrevet gysernoveller – eller gotiske noveller, om man vil. Jeg holder meget af 1800-tallets horror-genre, som den især er kendt fra den engelsksprogede verden – Edgar Allan Poe, Mary Shelley, Bram Stoker m.fl. og jeg var spændt på, om Ingemann kunne holde niveauet. Det kan han!
Åndeverdenens dårekiste er 16 noveller og et enkelt digt, der alle handler om det overnaturlige, det mystiske og det skræmmende. De er små bidder af uhygge, på mest underfundige måde tilsat små, præcise personportrætter af mennesker med hver deres karakteristika og udseende.
Historierne er heldigvis helt fri for det skræmme-gys, der ellers er en del af gysergenren, hvor læseren skal blive så forskrækket som mulig. I stedet fortæller Ingemann gennem det okkulte om menneskers svagheder, ulykker og inderste hemmeligheder. Det er dét genren kan, når den er allerbedst – og ikke alt det pjat med frådende monstre eller billige tricks. Det psykologiske gys er nu engang det mest frydefulde!
Åndeverdenens dårekiste er som at træde ind i et eventyr på vrangen, bag spejlet om man vil. Her er smukke møer, mystiske hændelser, genfærd, trolddom og ældgamle forbandelser. Her er alle menneskehedens fejl og mangler, men her er sjældent rendyrket ondskab. I stedet er det en forvrængning af alle vores gode og onde sider, som et uhyggeligt kalejdoskop af eksistens – hvad nu hvis…
Ingemann har denne helt vidunderlige sprogtone, som man kun finder hos de store forfattere i det forrige århundrede. Det kan være vanskeligt at finde balancen mellem at bevare det smukke sprog og det lidt gammeldags udtryk uden at det bliver for vanskeligt at læse, og århundrederne og for længst glemte betydninger af ord kommer til at stå imellem læseren og værket på en uhensigtsmæssig måde. I Åndeverdenens dårekiste er sproget og retstavningen nænsomt moderniseret uden brutalitet og med respekt for det oprindeligt Ingemannske, og det er udført forbilledligt, så værket åbner sig op for nutidens læser uden at give køb på sin originalitet eller sit særpræg.
B.S. Ingemann: Åndeverdenens dårekiste. 275 sider, Forlagene Escho & Sidste århundrede. 2018
[…] historier fra sidste og forrige århundrede. De har tidligere udgivet (næsten) ukendte noveller af B.S. Ingemann, den absurde Menneskeløget og ikke mindst den af ubegribelige grunde glemte Astrid […]