Venskaber kan være svære at skildre i bøger. Men venskab er netop hvad Astrid & Veronika handler om. Vi møder den unge kvinde Veronika og den ældre sky Astrid et sted langt uden for en landsby et sted i Sverige, hvor de tilfældigt bliver naboer. Begge har oplevet den smerte man efterlades med, når den, som betyder allermest, dør.

Her er dog ingen lig i skovbunden, som man ellers har vænnet sig til med kvindelige svenske forfattere. Til gengæld er der skovjordbær, årstidernes skiften og en smuk historie om de to kvinder og deres spirende venskab. Der er erkendelsen af at der trods sorg findes en vej tilbage til livet og at vejen kan ligge lige for næsen af en.

Er du til fart over feltet vil du blive skuffet, for tempoet er ikke højt og handlingen drives frem gennem de to hovedpersoners – til tider lange – individuelle fortællinger. Derudover fortaber forfatteren sig i meget detaljerede beskivelser af skoven, planterne, lyset og vejret. Alligevel blev jeg grebet og nysgerrig efter hvilken kærlighed og hvilke tab de to har oplevet, som har gjort dem til de kvinder de hver især er. Og det er disse fortællinger, der giver bogen mening.

Astrid og Victoria er Linda Olssons debutroman, og man må sige, at hun trods alt kommer ganske godt fra start. Jeg kan ikke undgå at kommentere, at der er tale om bog med en ualmindelig skøn og livsbekræftende forside. Nemlig et foto af skovjordbær. Skovjordbær som kommer igen år efter år.

Bogen ender lige der, hvor jeg forventede, at den ville ende. Jeg havde blot ikke ventet, at tårerne ville trille ned af mine kinder.

Linda Olsson (født 1948) er født i Stockholm og uddannet jurist. Hun arbejdede i bankverdenen inden hun i 1986 forlod Sverige. Siden har hun boet i Kenya, Singapore, England og Japan, indtil hun i 1990 bosatte sig i New Zealand.

Linda Olsson, Astrid & Veronika, Forlaget Aronsen, September 2008, 272 sider, Oversat fra engelsk af Marie Kopp, Første gang udgivet i New Zealand 2005.