Til min søster er en af årets vildeste bøger! Om fødsel, moderskab, sex, vold, søskendesolidariet og om kvindekroppen og alle de safter den kan byde på.

Romanens åbningsscene er fødslen af Ayas datter Nola. Jeg fødte selv en augustdag mit første barn på Hvidovre Hospital efter en taxatur gennem hovedstaden, helt som romanens fortæller Aya. Vi følger hende over de næste døgn på hospitalets barselshotel. Det er barske og genkendelige beskrivelser af smerter i brysterne, skæve syninger i mellemkødet og den søde lugt af babyafføring. Den første ca. 1/3 af romanen er vild, fed, oplysende og genkendelig om fødsel og om kvindekroppen efter en fødsel. Om blod. Urin. Og mælk. Om smerter. Klumper af blod, der vælter sødt og vammelt ud af skeden.

Jeg er glad for at jeg har fået mine børn, de rå og ærlige beskrivelser af kroppens ændring inspirerer ikke ligefrem til at få børn. Til gengæld er det utrolig befriende at erfare, at jeg som kvinde ikke er alene om min oplevelse af smerte og kaos i dagene efter fødslen.

Romanens sidste 2/3 finder sted i Sverige, hvor Aya opholder sig sammen med sin nu 2 årige datter og sin søster Andrea. Aya skal holde et oplæg i forbindelse med sit arbejde og Andrea er stukket af fra sin voldelige kæreste Mark.

Der er også tilbageblik til teenagetiden i Kalundborg, til aborten da hun boede på Østerbro, til den første gang hun var sammen med en pige, til børneværelset i barndomshjemmet. Vi glider elegant frem og tilbage i tiden og det er både underholdende og interessant læsning.

Læsningen er også grænseoverskidende og vulgær, men det er befriende grimt og vildt på det fede måde! Der er fx helt detaljerede beskrivelser af at flå en hjort, om at slikke fisse på en anden kvinde og om voldsfantasier. Det er lige på. In your face. Ikke for sarte sjæle. Der er en løssluppen energi i teksten, der bringer os videre, selv når vi hører om Mark, den usympatiske x-kæreste.

Sideløbende fortæller Aya os om sit arbejde som historiker, hvor hun skal skrive et efterskrift til en bog. Hun fortæller os om J.P. Jacobsen og hans ungdomskæreste Anna Michelsen og forfatteren bygger sin skrivning på rigtige breve, digte og patientjournaler fra blandt andet Rigsarkivet og Det Kongelige Biblioteks samling. Jeg frygtede at det ville blive tung læsning, men det blev ubesværet flettet ind i den primære historie om Aya og Andrea. Faktisk er jeg blevet helt nysgerrig på J.P. Jacobsens forfatterskab (fx romanerne Niels Lyhne, Fru Marie Grubbe).

Dy Plambeck (f.1980) debuterede som forfatter i 2005. Hun har blandt andet skrevet romanen Gudfar, som er anmeldt her på Bogblogger. Hun har også skrevet børnebøgerne Os fra Blomsterkvarteret, som er rigtig gode.

Dy Plambeck, Til min søster, Gyldendal, 284 sider, Maj 2019.