Juan Francisco Ferrándiz: Den forbandede jord
Hullerne i historien i 800-tallet bliver udfyldt i ”Den forbandede jord”, der blandt andet baserer sig på krøniker, og det fungerer ganske godt. Forfatteren giver os således et historisk og fiktivt tilbageblik i en meget mørk periode i Barcelonas fortid. Selvom flere bøger har haft dette som omdrejningspunkt, blev jeg grebet af historien og vil varmt anbefale den
Vi følger præsten Frodo, en historisk person, der får tildelt embedet som biskop i Barcelona, som i 861 nærmest er en falden by. Forfremmelsen fra præst i Narbonne til hvervet netop i Barcelona synes som en straf nærmere end en gave. Den unge mand tager dog kampen op, får spredt rygtet om, at han vil bygge en katedral i Barcelona og får flere fremtidige bosættere med sig i sit følge fra Frankrig. Ved indgangen til byen mister han alt håb, og i sikkerhed i kirken falder han på knæ og ser frygten i øjnene. Den på det tidspunkt lille by er hærget af plyndringer, golde marker, sult samt skræk og rædsel. Det kræver mere end bønner til Gud at få byen på rette køl.
En anden vigtig og gennemgående person er slavepigen Elisia, der arbejder på en kro i Narbonne, og da krofatter taber hende til den forførende, spillegale Galí, tager hendes skæbne form. De to vil til Barcelona, hvor han har lovet hende en sjælden skat og en kro. Han er indbegrebet af intriger og på ingen måde sympatisk. Det er hun til gengæld i stor stil. Derfor bliver denne fortælling også en stærk skildring af kvinderne i middelalderen – af deres hårde arbejde med at forsørge sig selv og sine børn, hvis/når manden blev beordret til at kæmpe ved fronten eller forsvandt og gik på druk i dagevis.
Vigtige for fortællingen er også de to søskende, Isembard og Rotel, som blev nødt til at forlade deres hjem på en borg og har siden levet hos munke. De to må resten af livet flygte for at redde sig selv, mens deres fortid lægger både muligheder og begrænsninger i vejen for dem. Hver for sig har de kraftig indvirkning på historiens vingesus. I det umage søskendepar bliver heltegerninger og mod blandet med hævn og bestialitet. Ret voldsomt faktisk og her kan fortællingen virke noget utroværdig. Men underholdende er det.
Goda af Barcelona er endnu en stærk kvinde, denne adelig, men heller ikke hun går ram forbi af ulykker og bliver i den grad nedgjort af en ny greve i byen. Hendes status slettes på et splitsekund, og hun må selv kæmpe for at komme tilbage for at kunne redde hendes elskede Barcelona med eller uden hjælp fra hendes betroede, biskoppen Frodo.
Vi læser om deres hårde liv med at bosætte sig i en ny by, hvor de skal prøve at overleve, skaffe føde og sørge for familien, mens de aldrig kan vide sig sikre på, hvem der er venner og fjender. Den allestedsnærværende frygt for overfald, voldtægt, slaveri og krig er næsten fysisk i læsningen, og her er ingen hellige. Alle har deres egne motiver og agendaer, og søskende, ægtefolk og venner bliver i ét væk udnyttet. De fleste er sig selv nærmest i håbet om at lade slægten overleve samt få magt. Det er en fængende og barsk historie, og ingen i det store persongalleri går fri af død og ulykke omkring sig.
Selvom der som nævnt er skrevet flere bøger om præster, middelalderen og de utallige magtkampe, er dette et godt bud på en bog i rækken, der tåler at blive læst. Eller måske kæmper man som læser med at tåle at begribe den ufatteligt grusomme mangel på medmenneskelighed, der fandtes dengang. I hvert fald bliver der ikke lagt skjul på rædslerne for den tid, hvilket også ville have gjort fortællingen meget utroværdig.
Den forbandede jord, Juan Francisco Ferrándiz, Cicero, 648 sider. Udgivet april 2019. Oversat af Kirsten A. Nielsen