Sød Tøs er umiddelbart en fortælling, man kunne tro, man kender. En ung kvinde bliver forladt af sin kæreste, fordi hun er “for sød”, og med venindernes hjælp (og pres) begynder hun i terapi. Herfra folder der sig en undersøgelse ud af relationer, mønstre og selvforståelse. Men det, der kunne være blevet en forudsigelig fortælling, bliver hos Anna Juul noget langt skarpere og mere interessant.

Noget af det, der især løfter romanen, er Juuls humor og satiriske blik. Der ligger en konstant dirren af ironi i teksten, som gør, at man som læser hele tiden er en smule på vagt: Hvad er alvor, og hvad er en stille latter? Det er ikke til at gennemskue, hvilken side Juul egentlig står på – om hun udstiller sine karakterer, forsvarer dem eller blot lader dem stå i al deres modsætningsfuldhed. Netop den tvetydighed klæder romanen og gør den både morsom og tankevækkende.

Venindegruppen er et centralt omdrejningspunkt, og ligesom i TV-serien Girls er der ingen klare helte. Tværtimod får vi lov at være tæt på nogle mennesker, der fremstår både selvoptagede og usympatiske – også hovedpersonen Anne. Men Juul insisterer på at vise hele mennesket, og i det spændingsfelt opstår noget genkendeligt og urovækkende: hvordan vi i fællesskaber både kan løfte og forstærke hinandens dårligste sider. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at spejle mig i flere af dynamikkerne, særligt i de kvindelige fællesskaber, som romanen rammer med en præcision, der føles både ubehagelig og forløsende.

Samtidig rammer Sød Tøs ned i en meget aktuel samtale om mental trivsel og selvindsigt. Den balancerer mellem nødvendigheden af at mærke efter og risikoen for at pille sig selv i stykker i processen. Det gør den uden at blive belærende – netop fordi humoren og satiren hele tiden trækker i den anden retning.

Sproget er let og fremadskridende, tydeligt præget af Juuls baggrund som manuskriptforfatter, og det gør romanen både hurtigt læst og svær at lægge fra sig. Slutningen tager desuden en drejning, som giver fortællingen et ekstra lag.

Jeg har været begejstret for Anna Juuls tidligere bøger, og Sød Tøs bekræfter mig i, at hun er en forfatter med en særlig evne til at skrive skarpt, sjovt og præcist om noget, der ved første øjekast kan virke banalt. For selv om romanen kredser om velkendte temaer, formår den at gøre det på en måde, der både underholder og giver stof til eftertanke.

Anna Juul, Sød Tøs, Lindhardt og Ringhof, 304 sider, april 2026