Et barn i Auschwitz. Tyske Cordelia ved allerede som lille, at hun er anderledes. Hendes forældre er ikke gift, og hun er belastet af sin ukendte fars arv: han er nemlig jøde. Cordelia vokser op hos sin mor og mormor, og senere også hos morens nye mand.

Ingen af disse voksne er dog i stand til at passe på hende, og hun vokser op med stedfarens tæv og de voksnes angst. Hendes mor forsøger at redde Cordelia fra deportation, men svigter til slut sin datter, da moren selv pludselig kommer i fare.

Cordelia er 14 år, da hun sendes i lejrene. Her overlever hun kun, fordi hun får administrativt arbejde hos dr. Mengele og ved selvsyn ser hvordan andre kvinder nedbrydes fysisk og psykisk i lejrens umenneskelighed og de brutale eksperimenter.

Brændt barn søger ilden er Cordelias egen historie om ondskaben i lejren, hendes særprægede familie og de ufattelige svigt hun udsættes for af sin egen mor. Det er en roman om grusomheder og afstumpethed, men fortalt nøgternt og konstaterende.

Det er små glimt af en hverdag i nazitiden, hvor mennesker tvinges til de mest desperate handlinger i forsøget på at overleve. Udgrænsningen af jøder sker langsomt, men ubønhørligt, og Cordelia ser samfundet og familien trække sig væk fra hende for at beskytte sig selv. Nogen må ofre sig, og den nogen må åbenbart altid være Cordelia.

Styrken ved Brændt barn søger ilden er ikke kun beskrivelserne af rædslerne i Auschwitz, men i højere grad faktisk alt det, der går forud – og hvad der sker med hendes bagefter. Det er vidnesbyrdlitteratur af høj kvalitet.

Cordelia Edvardson: Brændt barn søger ilden. 188 sider, Klara W. Oversat af Ann-Claire Olsen, udkom 5. november 2025