Gift er Tove Ditlevsens erindringsroman om livet med skiftende ægtemænd, om det svære moderskab og om misbrug af alkohol og piller. Romanen udkom oprindeligt i 1971 og er overraskende let at læse med sit flydende sprog og interessante fortællinger. Det fremgår af bagsideteksten, at bogen skabte både opmærksomhed og forargelse, fordi den aldeles usminket udleverede Tove Ditlevsens tidligere ægtemænd og hendes eget narkomani. Og det forstå man godt, det er bestemt ikke et rosenrødt liv, der optegnes.

Gift er en foruroligende roman om, hvor hurtigt man kan blive fanget af medicinens afhængighedsskabende effekt. Men det er også en roman om forelskelse og begær. Og mænd og kvinder og fraværet af begær. Gift giver ikke kun et spændende indblik i fortællerens (Tove Ditlevsens) liv, men skaber også et mere alment gældende billede på forelskelse, svær moderskab, parforhold og splittelsen mellem at dele sin kostbare tid mellem familie og karriere.

“Der lå legetøj spredt ud over gulvet, og midt i værelset stod en kravlegård. Jeg kendte næsten ikke mere disse børn og var ikke med i deres daglige liv.” En hjerteskærende erkendelse, da det går op for fortælleren, at hun har tjekket ud af sine børns liv. Gift er en knaldhammende god roman!

Min mandlige kollega proklamerede, at han var træt af at se tv, om jeg kunne anbefale en god roman? Jeg manglede kun at læse få sider af Gift, så min anbefaling var indlysende. Der gik kun tre dage, så vendte han tilbage med beskeden om, at Gift havde vækket hans lyst til at læse mere, om jeg kunne anbefale endnu en bog….. Og det er jo netop det god litteratur kan – skabe læseglæde på tværs af køn, alder og tid.

Forfatter Dy Plambeck har skrevet et fint efterord, som jeg valgte at læse først som en intro til værket. Hun betragter Gift som Tove Ditlevsens hovedværk, og det er vitterligt også en god roman. Om titlen (som jeg tænkte en del over i min læsning) skriver hun følgende: “Bogen har en tripeltydig titel. Den handler om en kvindes ægteskaber, om at være gift i borgerlig forstand, om giften i den sprøjte, hovedpersonen bliver afhængig af, og om at være gift med skriften. Alle tre elementer bliver skæbnesvangre farlige.”

Vi har tidligere anmeldt Barndommens gade, som bestemt også en (gen)læsning værd. Vi har også anmeldt digtsamlingen Der bor en ung kvinde i mig som ikke vil dø, der udkom på Gyldendal i 2017 i anledningen af Tove Ditlevsens 100 års fødselsdag. Og sidst men ikke mindst har vi anmeldt Små hverdagsproblemer, der udkom i efteråret på Gladiator og som indeholder 4000 spørgsmål og svar fra Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journal 1956-1976.

Denne anmeldelse af en del af Bogbloggers tema ”Februar-klassikere”. Du kan læse mere om vores klassikermåned her, hvor der også er en liste over månedens klassikeranmeldelser.

Tove Ditlevsen, Gift, Gyldendal, 170 sider, Udgaven er fra Oktober 2018, Oprindeligt udkommet 1971.