// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Tove Ditlevsen: Barndommens gade
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Tove Ditlevsen: Barndommens gade

Skrevet af den 20. juli 2012 – 08:243 kommentarer

Jeg har set filmen Barndommens gade fra 1986 med Sofie Gråbøl i hovedrollen flere gange og været begejstret hver gang. Og nu har jeg endelig fået læst Tove Ditlevsens roste roman bag filmen med samme titel.

Bogen udkom første gang i 1943, men behandler almende temaer, så den i høj grad også er aktuel og interessant i dag. Tove Ditlevsen blev født i 1917 i en lille toværelses lejlighed på Vesterbro og voksede op i en familie på Vesterbros arbejdskvarter. Den samme københavnerbydel, der danner ramme om netop Barndommens gade.

Hovedpersonen er den usikre, drømmende, letpåvirkelige Ester. Hun bor sammen med sine forældre og sin storebror Carl i en lille lejlighed i en opgang i en baggård mellem Vesterbrogade og Istedgade. I Barndommens gade skildrer Tove Ditlevsen den unge piges opvækst og udvikling fra stor pige til ung kvinde og behandler temaer som forhold til familie, baggrund, fremtid, seksualitet og tankerne om fremtiden.

Uden dramatiske virkemidler fortæller Tove Ditlevsen en relevant og rørende historie, som man ikke kan undgå at blive fanget ind af. Ester bekymrer sig meget, er aldrig rigtig glad, tager ting meget nært og søger grænserne for at finde ud af hvem hun er og hvad man gør. Modsat de andre piger på hendes alder forstår hun ikke de sociale spilleregler og overtræder dem derfor af og til. Hun værner om sin dyd og længes på samme tid efter nærhed og den første gang. Esters dag består af dagdrømmeri på den gamle slidte seng, fnis med veninden Lisa og afhentning af koks i den mørke og angstprovokerende kælder. Hendes tøj er slidt og pengene er få.

Barndommens gade er en af de helt store klassikere i dansk litteratur og det kan jeg godt forstå! Hvis du er glad for dansk litteratur må du give dig selv den fornøjelse også at læse Barndommens gade.

Tove Ditlevsen, Barndommens gade, Gyldendal, 7. udgave, 2. oplag 2009, udgivet første gang 1943, 186 sider.

3 kommentarer »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.