Det er som altid med en ydmyg tilgang, at jeg sætter mig for at læse Tove Ditlevsen. For hvilket menneske har som hende været igennem så mange af livets kriser og formået at sætte ord på dem alle? Hendes tekster har overlevet generationer og kommer lige så mange mennesker ved, som da de blev skrevet. Måske endda endnu flere i dag end dengang, fordi Tove Ditlevsens betragtninger efter min mening var forud for sin tid.

Emner som mænd, ægteskab, skilsmisse, forsømte børn, kvinders identitet i hjemmet og uden for hjemmet var grundstenen i hendes tekster. En opvækst med en uberegnelig mor, en konstant søgen efter kærlighed og 4 forliste ægteskab, nærede det bål, der brændte hele hendes liv. Indtil smerten blev for meget, og hun begik selvmord som 58-årig.

I anledningen af Tove Ditlevsens 100 års fødselsdag udgav Gyldendal en samling af hendes kendte og mindre kendte digte udvalgt af forfatter Olga Ravn, som også har skrevet bogens efterord. Da Olga Ravn satte sig for at udvælge de digte, der skulle præge denne digtsamling, tog hun udgangspunkt i at skrive om hvordan Tove Ditlevsens forfatterskab blotlagde den kamp, hun havde i sig selv. En kamp mellem det hun burde være, og det hun var. Bogen indeholder derfor en række af Tove Ditlevsens kendte værker, men også en række af hendes mere ukendte arbejderdigte.

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø er en smuk samling af digte, som kun bliver gjort smukkere af Olga Ravns intelligente og reflekterende efterskrift. Digtsamlingen er udgivet i 4 smukt indbundne udgaver.

Tove Ditlevsen: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø, Gyldendal, 149 sider, december 2017