Sandra Møller Henriksen: Under atoller findes Alexander
Der findes utallige bøger, der beskriver kærligheden i parforhold, familier og venskaber, men hvor går grænsen mellem det venskabelige og det romantiske? Det udforsker og udfordrer Sandra Møller Henriksen i sin debutroman, med den mere utraditionelle og uvante skildring af et forhold.
Henriksen drager på egne erfaringer, når hun i romanen beskriver venskabet mellem Marie og Alexander. Marie bliver mødt af en omgangskreds, der ikke forstår relationen, og skal forsvare og afkræfte deres hypoteser om forelskelse. Alt imens føles relationen til Alexander som det mest naturlige. Hendes venners uforståenhed skaber afstand, og på mange måder begynder Alexander og Marie at leve et isoleret liv sammen, på nær interaktionerne med bofællen, Kevin, hvor de kan være i fred for dømmende blikke og påstande.
Men selvom relationen føles naturlig, sker det unaturlige, at Alexander begynder at transformere sig til en blæksprutte. Denne forvandling begynder dog ret sent i bogen, selvom den bliver nævnt på bogens bagsidetekst. Igennem de første to hundrede sider, er der ofte referencer til blæksprutter og beskrevet ligheder og fakta om dette fantastiske dyr. Men med selve forvandlingen bliver det en tand mere uvirkeligt. Jeg har efterfølgende brugt en del tid på at tænke over, hvorfor Alexander forvandles til en blæksprutte, og jeg venter tålmodigt på at kende andre, der har læst bogen, så jeg kan få nogle perspektiver, der kan gøre mig klogere. Indtil da sidder jeg lidt tilbage med en følelse af, at det er irrelevant for historiens stærke perspektiver, som udfordrer vores normer inden for relationer. Romanen giver på den måde læseren en del at tolke på og tale om, og den kunne være oplagt at have med i en bogklub.
Selvom vi møder andre relationer, både familie og venner, så føles det ofte som, at Marie og Alexander lever livet i deres egen lille boble. I denne boble er Maries største udfordring sin egen usikkerhed, hvor hun lever med en frygt for at hun bliver for meget for andre, og at Alexander på et tidspunkt bliver træt af hende. Ellers går det meste af deres tid med at hygge sig med tv, hinanden, fest og hvad de skal spise, uden meget bekymring eller interaktion med resten af verden. Det kan enten være fordi, det der er vigtigt at sætte fokus på, er relationen, men til tider virker denne isolering også en tand for urealistisk.
Henriksen skildrer ikke bare de udfordringer hun selv har haft. Hun isolerer og kondenserer et venskab, for at sætte fokus på aseksualitet, kærlighed og identitet, krydrer med en metamorfoses i bedste Kafka stil. Men hvor forvandlingen til en kakerlak i Franz Kafkas berømte roman havde en tydelig symbolik, så er den lidt sværere at finde i Henriksens roman.
Når det er sagt, så har hun skrevet en atypisk og spændende debutroman, og er helt sikkert en forfatter, som man skal holde øje med fremover, da jeg tror, at hun gemmer på mange flere skarpe betragtninger, som skal foldes ud i romaner.
Sandra Møller Henriksen: Under atoller findes Alexander, Alpha forlag, 330 sider, juni 2024