1958: Marten og Rejmus, to venstrehåndede og socialt marginaliserede skoledrenge, danner De Venstrehåndedes Forening. De er trætte af den stigmatisering deres præferencer for brugen af venstre hånd påfører dem. De får flere medlemmer med, blandt andet de to smukke tvillingesøstre Clara og Birgitte Behrens, og der udvikler sig venskaber mellem foreningens medlemmer. Da de er færdige med skolen, skilles deres veje dog, lige indtil den dag, hvor de alle modtager en invitation til en genforening.

1991: Medlemmerne af den gamle forening mødes til en genforening på Mollys Hotel. De er alle lidt ængstelige omkring denne genforening – hvorfor mødes efter alle de år? Kan det være på grund af dét, der skete for mere end 30 år siden og som alle har forsøgt at fortrænge? Svaret udebliver, og de omkommer alle, da en påsat brand hærger hotellet. Alle på nær én, der er forsvundet.

2012: Det sidste forsvundne medlem findes. Eller rettere liget af vedkommende findes. Myrdet og nedgravet i nærheden af det hotel, hvor de andre omkom i mordbranden. Politiet får dermed travlt med at genoptage en gammel sag, de alle havde anset for lukket. Morderen var fastslået – om end vedkommende var forsvundet. Men nu er vedkommende også død, samme sted, på samme tidspunkt. Hvem er morderen så?

Det er et super interessant plot, der trækker tråde i flere retninger, herunder til en mere end 30 år gammel kidnapningssag af en lille pige, en sag om et spædbarn, der blev afleveret på et kloster af en ukendt mor, og en mand, der pludselig findes øksedræbt på verandaen af et gammelt, efterladt sommerhus. Hvem var den seneste lejer af huset? Birgitte Behrens, der var medlem af de venstrehåndedes forening. Men hvad er hendes forbindelse til den dræbte? Og hvorfor sker dette netop, som man har fundet liget af det sidste forsvundne medlem fra 1991?

Det er kompliceret, og det er godt! Og heldigvis har vi Nessers to stjernekarakterer, Van Veeteren og Barbarotti, på sagen. Van Veeteren og Barbarotti stammer fra to af Nessers meget kendte krimiserier, og det er første gang de mødes. Van Veeteren er egentlig pensioneret, men han var med til den fejlslagne opklaring tilbage i 1991, og det nager ham. Barbarotti er egentlig sat til at efterforske øksemordet ved sommerhuset, der netop har fundet sted, men man mener, der måske er en sammenhæng. Og er der så det? Det svar folder Håkan Nesser ud på formidabel vis side efter side – i et både handlingsmæssigt og sprogligt tempo, som kun han mestrer.

Jeg er kæmpe Nesser fan. Han har en underspillet og sofistikeret stil, der adskiller ham fra resten af sine svenske krimiforfatter-kollegaer, og jeg er vild med det.

Jeg vil anbefale alle, der elsker en gedigen og intelligent krimi at bruge sin juleferie på denne her bog.

Vi har anmeldt mange af Håkan Nessers bøger her på bloggen tidligere, både hans krimiserier og selvstændige romaner, så det nemmeste er at gå ind på siden og søge på Håkan Nesser i søgefeltet. Mine personlige favoritter (selvom det er virkelig svært at vælge!) er den selvstændige roman Levende og døde i Winsford eller den roman han skrev sammen med Paula Polanski (pseudonym for en tysk forfatter) der hedder Straf, eller selvfølgelig serien om Barbarotti, som findes i en fem bind, hvoraf du kan læse anmeldelsen af femte og sidste bind Slagteren fra Lille Burma her.

Håkan Nesser, De venstrehåndedes forening, Modtryk, oktober 2018, 462 sider.