Chris Froome kom til verden 20. maj 1985 i Nairobi i Kenya. Synes du, du kender hans navn, er det fordi, han har vundet verdens største etapeløb i cykling, Tour de France, fire gange. Og måske kender du også hans navn, fordi han ikke er så populær blandt fans og tilskuere. Til alle dem – og jer, der læser denne anmeldelse – vil jeg sige: Læs ”The Climb”. Hvis du tror, du ved, hvem den tossede englænder, der kører så akavet på cyklen, er, så kan du tro om igen.

Jeg har lært utrolig meget ved at læse denne bog. Og når jeg har sådan en oplevelse, så er jeg som regel glad. Jeg kan nemlig godt lide at lære.

Jeg vidste, at Froome var opvokset i Karen, en forstad til Nairobi i Kenya opkaldt efter danske Karen Blixen. Men jeg vidste ikke, at han først kort før OL i London i 2012 fik sit britiske pas, og at hans bånd til både Kenya og Sydafrika, hvor han flyttede til som 14-årig, stadig er så stærke.

Jeg vidste, at han kom ind som det næste store britiske talent, men jeg var ikke klar over, at hans karriere på et tidspunkt hang i en usandsynlig tynd tråd, og at en holdkammerats sygdom stort set var det, der reddede hans karriere.

Jeg vidste, at Froome kom på alles læber, da han under Tour de France i 2012 var ved at sætte sin holdkammerat i den gule trøje, Bradley Wiggins, men at han endte med at føre for ham og sikre ham den endelige Tour de France-sejr, Sky-holdtes første. Men jeg vidste ikke, at der ikke herskede meget holdånd mellem de to, og jeg vidste heller ikke, at der ikke blot var tale om en lille kommunikationsfejl, og at Froome blev beordret tilbage for at hjælpe Wiggins til sejr. Froome var på det tidspunkt så godt kørende, at han allerede her kunne have sikret sig sin egen første sejr.

Froome selv vandt i 2013, 2015, 2016 og 2017. Og bogen handler især om hans unge år, hans første Tour de France i 2008 på Barloworld-holdet, hans andet som hjælperytter for Wiggins i 2012 og hans tredje i 2013, hvor han vandt løbet. Men vi kommer også omkring hans flotte resultater i Vuelta a España og mange andre løb.

Det er dog måden, bogen er skrevet på, der for alvor fanger mig. David Walsh har været ghostwriter på en lang række bøger, her iblandt flere fra cykelsportens verden. Det betyder, at han forstår, hvordan han skal formidle den gode og spændende cykelhistorie fra de professionelles verden. Og jeg synes, det er rigtig rart, når jeg kan mærke, at jeg får min viden fra én, der ved, hvad han taler om.

Jeg er vild med Froomes attitude, hans konkurrencegen, hans måde at køre sine løb på. Ligesom Jørgen Leth er jeg dog ikke så imponeret over hans stil på cyklen, mens jeg skulle hilse og sige, at det er han heller ikke selv.

Jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg aldrig rigtigt kendte Froome. Og når jeg næste gang ser et stort etapeløb, hvor Froome er med, så kan jeg tillade mig at heppe på ham. For han er ved Gud én af de gode drenge.

Chris Froome: ”The Climb”, (Viking) Penguin forlag, 435 sider, juni 2014