Med den seneste bog Jeg kan ikke huske giver Peter Adolphsen autofiktionen en albue i siden. Adolphsen har humor og ingen fine fornemmelser, så kald det, hvad du vil memoirelitteratur, erindringer, selvportræt, minder, autofiktion – ligemeget bare det føles ægte.

“Jeg kan ikke huske om konstrueret erindring var tilladt allerede fra begyndelsen af arbejdet med dette manuskript. For det må jo betragtes som en præmis: ingen erindring uden fiktive elementer, et uden-hvilke-ikke. Og omvendt: ingen fiktion uden erindrede elementer. Lige så meget et sine qua non. Så, nu fik jeg vist opbrugt denne måneds kvote for banale konstateringer.”

Hver eneste tekststykke i bogen startes med den lille floskel, jeg kan ikke huske. Sætningen udpensler på flere niveauer, erindringslitteraturens problematiske præmis. Det er også denne lille indrømmelse, som gør Adolphsens tekster nærværende. For hvis man ikke kan huske dengang, nå ja, så kan man jo pynte lidt på historien eller konstatere, hvordan tingene ser ud i dag.

Med denne sjove, uformelige, ikke-konstruerede samling tekster udnytter og undersøger Adolphsen den omdiskuterede autofiktion. Bogens autentiske stemning skrives frem gennem den Adolphske humor godt stivet af med selvironi og banaliteter. Der er bestemt ikke noget elegant eller sofistikeret ved Adolphsen og ved “ikke at kunne huske”, hvilket er befriende og underholdende.

Selvom det ikke er Adolphsens bedste bog, er der noget særligt på færde i hans drillende lille memoirebog. Værket er en broget samling – en blandet pose med surt og sødt af små historier, anekdoter, sangtekster, udsigelser, udbrud, indrømmelser, og meget mere. Nogle tekster er enormt underholdende, andre rørende og ømme, på grænsen til det banale og pinlige, men Adolphsen får det langt hen ad vejen til at fungere, og det føles inderligt.

– Jeg kan ikke huske, om jeg har sagt det før – men hvis du ikke har læst Peter Adolphsen før, så kom i gang med det samme.

Læs også gerne vores anmeldelse af samme forfatters bog Rynkekneppesygen og År 9 efter Loopet.

Peter Adolphsen, Jeg kan ikke huske, Gyldendal, august 2018, sider 200.