Terror og terrorfrygt er blevet en del af hverdagen i mange europæiske storbyer, herunder i Danmark. Betonklodser omkredser vores pladser, bevæbnede soldater står foran Synagogen i Krystalgade og en håndfuld danskere er nødt til at leve under konstant politibeskyttelse.

De fleste af os kan huske, hvor vi befandt os, da to mennesker blev dræbt af en terrorist ved et debatmøde med Lars Vilks og ved synagogen. Selv var jeg inde med mine børn og lægge blomster et par dage efter, og deltog også i mindehøjtideligheden en iskold mandag aften i februar. Terroren er kommet til Danmark, og det berører os alle.

Listen over terrorangreb i de senere år er uhyggelig lang. Paris, Nice, London, Berlin, Utøya, New York og Stockholm for bare at nævne nogle få i vesten. Tilføjer man også Mellemøsten og Asien bliver listen endnu mere ubærlig. Et faktum er, at langt de fleste terrorangreb de seneste 20 år er begået af islamister, med terroristen fra Utøya som den mest markante (men ikke eneste undtagelse).

Det er nu ikke terroristerne, men derimod deres ofre, der er i fokus i Helle Merete Brix’ bog. Helle Merete Brix har selv haft terroren tæt inde på livet, da hun var til stede i Krudttønden under terrorangrebet i 2015. Hun har været bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet, og jeg træder hende næppe over tæerne ved at kalde hende islamkritisk. I Blandt kolibrier og kalasjnikover undersøger hun, hvad terror gør ved de overlevende og de pårørende til ofrene. Hvordan tænker de? Hvordan klarer de sig i årene efter terroren? Hvad mener de om mindesmærker og hvordan lever de med sorgen, vreden, angsten?

Der er nogle meget fine interviews i bogen, interviews der giver stof til eftertanke. Flere af de omtalte terrorangreb er allerede ved at gå i glemmebogen i den kollektive bevidsthed; der kommer jo altid et nyt terrorangreb og lægger sig oven på det gamle, ikke mindst i Frankrig der har været hårdt ramt. Men for dem der var direkte berørt, forsvinder minderne aldrig.

Det er vigtigt at få skrevet ofrenes historier, og på den måde er det en vigtig bog. Desværre er bogen også skæmmet af at være rent ud sagt sjasket sat sammen, og det er virkelig synd, for en mere gennemarbejdet bog ville have en længere levetid og blive læst af flere.

Bogen er en sammenskrivning af dels nyere interviews og dels tidligere udgivne artikler, og det giver en noget ujævn læseoplevelse, ligesom deadline helt åbenlyst har været et problem for forfatteren, der ikke altid har nået at få svar på sine henvendelser til terrorofre. Det har tilsyneladende været et mål at få bogen ud på årsdagen for angrebet i København d. 14. februar, men som læser må jeg sige, at det er ærgerligt, at forfatter og forlag ikke valgte at bruge den nødvendige tid til at give os en gennemarbejdet bog – når nu emnet er så vigtigt og, desværre, så vedkommende!

Helle Merete Brix: Blandt kolibrier og kalasjnikover. 376 sider, 2018. Dreamlitt.