// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Iben Bjørgulf Antonsen: Danske kvinder i Mellemøsten
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Samfund

Iben Bjørgulf Antonsen: Danske kvinder i Mellemøsten

Skrevet af den 17. januar 2018 – 07:46Ingen kommentarer

Danske kvinder i Mellemøsten er, som titlen meget tydeligt fortæller, en række fortællinger og interviews med otte forskellige danske kvinder, der af hver deres årsager, har valgt at bosætte sig i Mellemøsten, langt væk fra Danmark. Man kunne måske på forhånd frygte, at det meste ville dreje sig om medfølgende hustruer i Dubai, men det er langt fra tilfældet. Og heldigvis for det.

De otte kvinder har meget forskellige baggrunde og historier, og de er hver og én fascinerende at læse om. Stærkest for mig står Siris historie. En ung dansk kvinde rejser ud i verden i forbindelse med sit studie og finder hjem i det ikke ufarlige Yemen. Hun bliver forelsket, stifter familie og skaber sig et arbejdsliv og vælger – på trods af kæmpe sikkerhedsrisici for sig selv og sine døtre – at blive, fordi det er hendes hjem, fordi hun har et mål, fordi hun elsker landet. En enkelt gang måtte hun evakuere til Danmark, da det hele blev for farligt, men hun måtte simpelthen tilbage, og bliver der, og har gjort en levevej ud af at minimere risici for andre, der rejser til Yemen. Jeg forstår det ikke, men jeg har utrolig stor respekt for hende. For som hun siger; hvis alle mennesker med ressourcer til at gøre en forskel forlader landet, så bliver det kun værre. Man må kæmpe.

I en helt andet boldgade møder vi Saliha, født som Mette Marie i Nordjylland, der som ung konverterer til islam, gifter sig med en iraker og flytter til Bagdad. Hendes mand forsvinder pludseligt, men Saliha vælger at blive i Irak og leve i armod, primært for – er det mit indtryk – ikke at tabe ansigt til alle dem hjemme i Danmark, der mente, at hun var vanvittig at tage af sted i første omgang. En lidt anden drivkraft.

Og så er der Lise, der gifter sig med en egypter, hun møder i England, og efter 12 års samliv i Danmark, flytter de til Egypten. Hendes ægtemand er ud af en velhavende familie, og de mangler ikke noget, og de elsker hinanden. Men hendes historie bærer præg af en underliggende afmagt eller måske snarere eftergivelse – ”man må jo lære at leve med sine valg”, ”måske kunne jeg have ønsket, at min datter havde prøvet, hvad det vil sige at have mere frihed som ung”. Hun ligger ikke skjul på, at det har kostet at finde sig til rette i Egypten.

Denne bog er et rigtig fint indblik ind i en verden, som jeg ellers aldrig vil komme til at ”opleve” indefra på den måde.

Selve bogen fremstår som en blanding mellem en universitetsopgave, en magasinartikel og en roman. Der er mange fakta og kildehenvisninger blandet med citater og interviews og samtidig går der lidt mere prosa i den en gang imellem med “I en kælder få meter under den kaotiske overflade i Yemens gader sad tre mennesker og arbejdede”. Det efterlader et lidt ustruktureret indtryk, og den bærer også bræg af at kunne have brugt en mere grundig korrekturlæsning. Grammatiske fejl, tastefejl og lignende findes desværre flere steder i bogen.

Når det er sagt, efterlader bogen et indtryk af nogle stærke kvinder, og jeg er aldeles fascineret af dem. Men jeg forstår stadig ikke, hvordan kvinder født i en fri verden, kan vælge at rykke deres liv – og deres børns liv – til en verden, ikke bare med kulturelle forskelle, men en verden der både er farligere og mere begrænsende for deres livsudførelse. Jeg forstår fascinationen af anderledes traditioner, landskaber og dufte, lige som jeg forstår kærlighedens drivkraft, men det kan i mine øjne aldrig opveje den frihed, jeg oprindeligt er født med, og som jeg ville skulle give afkald på. Og jeg taler ikke om det med at bære tørklæde. Jeg taler om helt grundlæggende sikkerhed og om frihedsrettigheder.

Bogens formål er ifølge idékvinden bag at give et mere nuanceret billede af, hvordan man som dansk kvinde kan leve et rigt og værdigt liv i kulturer og samfund, der umiddelbart lader til at afspejle det modsatte. Efter selv at have boet i Mellemøsten i en årrække, og jævnligt blive konfronteret med en masse spørgsmål til det valg, ønskede hun at fortælle historien om, hvordan man, ved at imødekomme den kultur man vælger at bosætte sig i, kan leve en godt liv i balance med omgivelserne. Og det synes jeg, bogen lykkes rigtig godt med. Men jeg forstår det stadigvæk ikke. Slet ikke.

Fascinerende læsning, der (måske) åbner dine øjne mere for livet i Mellemøsten.

Iben Bjørgulf Antonsen, Danske kvinder i Mellemøsten, Trykværket, december 2017, 244 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.