Jeg har flyskræk. Det er ikke noget, jeg er stolt af. Faktisk føler jeg mig temmelig dum og lidt til grin, når jeg sidder der og hyperventilerer mens maskinen triller ud af landingsbanen. Det er virkelig ubehageligt, og tanken om en forestående flyvetur kan ødelægge min nattesøvn i uger op til.

Velmenende medpassagerer og venner fortæller mig ofte, at fly er den sikreste transportform (fortæl det til dem, der blev skudt ned over Ukraine eller dem, der blev fløjet ind i Alperne i en psykisk syg pilots selvmordaktion) og at der skam slet ikke er noget at være bange for. Ja tak, det ved jeg godt, men angst sidder ikke i hjernen, der sidder i åndedrættet og pulsen, og hverken lunger eller hjerte er modtagelig for fakta.

Så selvom jeg normalt ikke er til selvhjælpsbøger tog jeg derfor med glæde imod muligheden for at læse Du kan flyve – lær at håndtere din flyskræk, som er skrevet af et par, der er henholdsvis psykolog og en pilot. Dét er en god kombi.

Flyskræk kan være mange forskellige ting – fra et let ubehag til næsten invaliderende angst, der helt forhindrer folk i at sætte sig ind i en flyver. Selv er jeg i den milde ende, men det kan nu være ubehageligt nok. Du kan flyve opererer med fire forskellige former for angst, pædagogisk forklaret og udstyret med hver sin farve, fordi det er forskellige teknikker, man skal bruge til de forskellige former. Jeg er mest blå.

I et par gode kapitler gennemgås en flyvemaskinens indretning, piloters træning og hvad der sker på en flyvemaskine før, under og efter en flyvetur. Det er pædagogisk og det er faktisk rigtig fint. Det hjælper f.eks. mig at få at vide, at ingen passager kan åbne en flyvemaskines dør under flyvning ligesom den ikke kan springe op, fordi trykket udefra lægger så stort pres på døren. Det i sig selv forhindrer ikke et angstanfald, men angst kommer i bølger (for mig i hvert fald) og sådan en bølge kan sagtens starte ved at motoren skifter lyd eller flapper på vingen trækkes frem eller tilbage – når man kender mekanikken bag, er det lettere at få hjernen til at fastholde styringen frem for det forræderiske mellemgulv.

Efter gennemgangen af videnskaben bag luftfart kommer psykologen på banen med mindfulness, visualisering og andre øvelser. Mange vil måske ryste på hovedet af øvelser, hvor man skal sidde på en bestemt måde og mærke sig selv, men hæng på – der er faktisk god evidens for at det gør en forskel i behandlingen af angst. Min anke er dog, at nogle af øvelserne virker som øvelser mod angst generelt og ikke den særlige type af angst, som flyskræk er. F.eks. skal man som øvelse svare på, hvor man er bange for (at flyet falder ned og jeg dør), hvad man også er bange for (at flyet falder ned og jeg dør), hvad man forestiller sig vil ske (flyet falder ned og jeg dør) og hvad det værste, der kan ske er… (gæt selv). Det dur måske til social angst eller eksamensangst, hvor man frygter at dumpe, men ikke rigtig til dødsangst.

Jeg har ikke – som bogen ellers anbefaler – nogen konkrete planer om at flyve i nær fremtid, så jeg har ikke kunnet teste om øvelserne har gjort en forskel for mig. Jeg synes dog, at det er nogle gode redskaber, som i hvert fald har givet mig lidt mere tryghed i forhold til at flyve (så tryg man nu kan være ved tanken om at man hænger i en dåse blik i 10 kilometers højde fuldstændig prisgivet andre mennesker), og det er under alle omstændigheder et godt udgangspunkt.

Kristina og Troels Hermann: Du kan flyve. Lær at håndtere din flyskræk. Muusmanns forlag, 160 sider. 2017