Per Frimann og Carsten Werge: Verdens 100 bedste fodboldspillere 2015-2016
”Vi er et par glade fodboldtosser”. Det er de første ord, der møder os i denne seneste udgave af bogen om verdens 100 bedste fodboldspillere. Og ja, Carsten Werge og Per Frimann er nogle herlige fodboldtosser. De er på ingen måde dygtige analytikere. De er på ingen måder fremragende kommentatorer. Og de er på ingen måde de bedste tv-trolde, vi har på den danske fodboldscene.
Per Frimann og Carsten Werge er to glade entusiaster, der har set masser af fodbold, og som kan holde seernes humør højt og opmærksomhed fast igennem en hel kamp, og det er der masser af værdi i. Jeg tvivler på, at der er seere, der nogensinde har lært noget nyt ved at høre på Werge og Frimann under en fodboldkamp. Men jeg tvivler samtidig på, at der er seere, der ikke har smilet mindst en gang, når de har set en fodboldkamp med Werge og Frimann som ’ledsagere’. For underholdende, det er de. Og de har dæleme set mange foldkampe.
Selve indholdet i bogen er det vigtige – og samtidig det mest subjektive. Det er der intet unaturligt i. Det handler jo trods alt om fodbold. Det dejlige er, at Werge og Frimann meget tidligt i bogen gør opmærksom på, at der netop er tale om en subjektiv liste. Fodbold inviterer til diskussion og samtale – gerne med passion. Det er Werge og Frimann garanter for.
Men i bogen får vi mere, end vi gør, når vi ser (eller hører) dem på tv. Hver fodboldspiller er flot beskrevet med de to herrers idéer og meninger om spilleren og krydret med lidt sjove oplysninger af den slags, som jeg lægger allermest værdi i. Som at målmand Manuel Neuer i den forgangne blot lukkede 12 mål ind i 32 ligakampe på trods af, at han s starten af sin Bayern-karriere konstant blev buh’et, fordi han kom til klubben fra rivalerne Schalke 04. Eller at Sergio Agüero fik kælenavnet ’Kun’ efter en tegneseriefigur, han var stor fan af som barn. Eller at Toni Kroos har en lillebror Flelix, der spiller i Werder Bremen, og at deres mor var badmintonmester i det gamle DDR.
Kommer du længere ned på listen, bliver du heller ikke skuffet, hvis du – som jeg – tænder på de små finurlige oplysninger. Som nummer 53 finder du således Koke, der har været Atlético Madrid-spiller, siden han var otte år gammel, og som fik debut på 1.-holdet som 16-årig, otte år efter klubbens måske største navn, Fernando ’El Niño’ Torres debuterede som 17-årig.
Spillerne er udstyret med forskellige pile, der viser, olm deres rangering er flyttet op eller ned, og selvom der er et par små svipsere, så er der samlet tale om et fint lille opslagsværk, hvor også små kommentarer kan få diskussionerne i gang. Som når de skriver, at Liverpool’s Philippe Coutinho er at sammenligne med den gamle storstjerne Zico.
Per Frimann og Carsten Werge, Verdens 100 bedste fodboldspillere 2015-2016, Lindhardt og Ringhof, Oktober 2015, 223 sider