Mohamedou Ould Slahi: Dagbogen fra Guantánamo
Dagbogen fra Guantánamo er rystende læsning. For hvad er lige formålet med at holde en tilsyneladende uskyldig mand indespærret i så mange år, som der er tale om i Mohamedou Ould Slahi’s tilfælde?
Siden 2002 har han siddet i den amerikanske Guantánamo-fangelejr på Cuba – og sidder der endnu.
Fortællingen strækker sig fra 2001 frem til 2005 og Slahi var færdig med at skrive bogen for adskillige år siden. Det amerikanske forsvar og den amerikanske regering har dog brugt flere år på at censurere ting ud af bogen. Det har resulteret i en lang række sorte overstregninger. Af enkelte ord, sætninger, afsnit og i nogle tilfælde også adskillige sider i træk. Det virker ikke forstyrrende, men sætter blot en tyk streg under at Mohamedou Ould Slahi’s historie er kontroversiel. At hans budskab er vigtigt. At han fortæller noget, som den amerikanske regering ikke ønsker vi skal høre det hele af. Alene derfor bør vi lytte og læse.
“Dagbogen fra Guantanamo” har desværre ikke fået nær så meget opmærksomhed herhjemme som den danske journalist Jeppe Nybroes bog om hans 28 dage som gidsel i Syrien. Og det er i grunden ærgerligt. For vi har her at gøre med en bog, der klart og meget konkret illustrerer hvad det er for hovedrystende ting USA foretager sig under dække af, at det er nødvendigt i krigen mod terror.
Her er tale om ordentlig moppedreng med mange detaljer, som det kan være svært at hitte redde i, hvis man læser 10-20 sider af gangen inden sengetid. Fortællingen kommer bedst til sin ret, hvis man har mulighed for at læse den ud i én køre eller i få meget store bidder. På den måde får man det bedste sammenhængende indtryk af Slahi’s lidelser.
Mohamedou Ould Slahi: Dagbogen fra Guantánamo. People’s Press, 2015. 424 sider.