Jenni Linturi debuterer med en indestængt og rå fortælling om unge finske mænd, der melder sig som frivillige soldater i Hitlers krig på Østfronten. Hovedpersonen Antti Vallas er som de andre finske mænd ikke glødende nazister, men de frygter kommunisterne, og de ønsker at hævne de tab, som Sovjetunionen påførte Finland i Vinterkrigen.

På Østfronten deltager finnerne i udrensning af civile russere og kæmper mod russiske soldater. Ingen spares, unge kvinder, børn og mænd falder for nazisternes kugler. Finnerne er hurtige til at kaste den civiliserede adfærd og menneskelighed på møddingen, og de bidrager til grusomhederne, dog ikke med helt samme iver som tyskerne, får man indtryk af.

Romanen er ikke en lineær fortælling. Der er hyppige klip til den aldrende Antti, der kæmper med minderne fra krigen, og det moralske skibbrud som han og vennerne led. Fremskreden senilitet betyder, at han får sværere og sværere ved at adskille nutid og fortid. Traumerne, som han har kæmpet for at holde nede får nu frit spil. Personer fra fortiden dukker op og væver sig sammen med de få mennesker, han har kontakt til. Den sidste bid af livet er godt på vej til at blive et mareridt.

Fortællingen er berettet med sikker hånd, og en imponerende indlevelsesevne, både i krigens uvæsen og i den gamle mands skrøbelige sind. Så det er på alle måder en imponerende debut.

Jenni Linturi: For Fædrelandet, Forlaget Turbine, 212 sider, Oversættelse: Birgita Bonde Hansen, 2013.