Af krig kommer sjældent noget godt og dens rædsel giver nogle grufulde og tunge fortællinger, alligevel er her et lille lyspunkt om menneskelig sympati udspillet i verdens mørkeste tid fra første verdenskrig til anden verdenskrig. Wienerbørn er et begreb, som er ved at gå i glemmebogen, men Susanne H. Knudsen tager fænomenet under kærlig behandling.

Så sørgeligt som det er sandt, går krigens følger også udover de mest uskyldige af alle, nemlig børnene. Med udgangspunkt i Wien indfører Susanne H. Knudsen læseren i forhistorien til både første og anden verdenskrig, krigenes gang og følgende heraf. I 1919 efter første verdenskrig er fødevaresituationen i Wien så kritisk, at 53.000 mennesker dør af sult, 60% af dem er børn. Nogle år før har både Schweiz og Holland tilbudt sultne wienerbørn rekreationsophold i private hjem, nu åbner også de danske familier deres hjem for de underernærede krigsbørn. Begrebet bliver en succes og genoptages efter anden verdenskrig.

For nogle børn blev det kun til et enkelt ophold, men for andre blev det en tilbagevendende begivenhed at være på dansk rekreationsophold om sommeren, og for andre igen blev det et permanent ophold, som mundede ud i en ny dansk identitet. Ind imellem beskrivelsen af de to kriges udvikling og følger, fletter forfatteren historierne om fem forskellige wienerbørn og deres familier. Man kommer derved til at følge Hilde, Elisabeth, Kurt, Inger og Frans fra deres første besøg i Danmark og frem til nu.

En spændende skildring af menneskelighed midt i al umenneskeligheden, som beretter indgående om begrebet om wienerbørnene fra de første ophold, som langt fra var problemfrie til afslutningen af hjælpeaktionen og de relationer, der opstod i kølvandet. En interessant bog om krigsbørns vilkår. Fortalt med en letlæselig, objektiv og flydende stemme, til tider måske en smule monoton.

Susanne H. Knudsen, Wienerbørn, Barndom i krigens skygge, 200 sider, April 2012, Gad.