Her er bogen som alle nybagte mødre bør få udleveret på barselsgangen – eller i hvert fald få i barselsgave. Den rummer alle de tanker, følelser og frustrationer, som nybagte mødre har eller får i løbet af barnets første mange måneder. Forfatteren bag bogen, som er skrevet som en dagbog, blev mor i januar 2008 og har været så modig at indvie os andre i, hvordan det er at blive mor med alle de modsatsrettede følelser der følger med.

Hvor lagde jeg babyen? – handler således om barnegråd, brystbetændelse, kærlighed, manglende nattesøvn, og om barnevogne. Og det er faktisk slet ikke så kedeligt og banalt, som det måske lyder. Det er derimod relevant, ærligt, og troværdigt og det er skrevet lige fra forfatterens hjerte og ammehjerne.

Det er bogen om gerne at ville tilbage på arbejdsmarkedet, og når så det sker, om at savne sin elskede baby. Det er bogen om at smugryge på bagtrappen. Og det er rent faktisk bogen om kvinden, der en nat ikke kunne huske, hvor hun havde lagt babyen!

Kronprinsesse Mary får en velfortjent opsang med på vejen. Hvad ligner det også, at hun er tidens (selv-)udnævnte forbillede som mor og ægtefælle? Vi andre har jo ikke stylister, frisører, rengøringsassistenter, babysittere og masser af lommepenge. Det er nemt at være enig med forfatteren i hendes kritik. Og det er nok her, at bogen virkelig kan give noget til nybagte mødre. Oprøret mod forventninger. Vi behøver nemlig ikke at kunne det hele. Selvom vi gerne vil.

Jeg har oplevet flere veninder gå ned med flaget over alle de forventninger der er. Ikke mindst vores egne. Vi skal lære, at det er ok – som en af mødrene i min mødregruppe – at sige, at vi ikke kan være hos hende om mandagen, for da flyder lejligheden altså efter en weekend med mand, baby og børnehavebarn i hjemmet. Sådan. Sig fra. Og gør det som giver dig energi og glæde. Hvad enten det er en ekstra kop kaffe selvom du ammer, at hjemmet er rent, eller at hjemmet måske netop ikke er rent.

Selvom bogen er skrevet i et frisk sprog er den langt mere alvorlig end andre af tidens dagbøger eller blogs. Forfatteren behandler nemlig også emner som kræft, døden og angsten for at miste. Hun mistede selv sin mor for et par år siden på grund af kræft, og i forbindelse med at hun selv bliver mor, sætter det gang i en del tanker, som hun indvier læseren i.

Bogen fik mig for alvor til at indse, at det er ok, at gøre tingene på en anden måde end hvad mødregruppen, svigermor eller Ammemafiaen på hospitalet ellers dikterer eller forventer. At det vigtigste er at det føles rigtigt det man gør. Så længe barnet får opmærksomhed, kærlighed og tryghed. Og det går altså også, hvis den lille bare engang imellem et lille bitte stykke tid må ligge alene, mens man selv snupper en kop kaffe. Dårlig samvittighed er noget vi giver os selv. Og det må vi mødre lære at lade være med at få. De små kan alligevel ikke bruge det til noget.

Det er bogen til alle nybagte mødre. Men mere end det. Det er bogen til alle nybagte forældre. Også fædrene. Jeg tror nemlig på, at bogen på en underholdende måde også kan hjælpe fædrene lidt bedre til at forstå, hvorfor deres elskede græder, skælder ud, er træt, er grim, har glemt at handle ind, og ikke altid lige orker det de plejer at orke. Det er nemlig heller ikke let at være nybagt far, når kæresten pludselig bliver mor og man ikke længere er den eneste ene. Måske er der en nybagt far derude, der en dag tør skrive en lignende bog? Jeg læser den gerne!

Julia Lahme, født 1977, er cand.mag. i etnologi, chefredaktør på dansk Cosmopolitan, og mor til Elias fra januar 2008. Du kan følge med i hendes liv på hendes blog.

Julia Lahme, Hvor lagde jeg babyen? Afsløringer fra en nybagt mor, Pretty Ink, 200 sider, Februar 2009.