Patrick Leis har begået endnu to bøger i Necrodemic sagaen – og det har han gjort godt. Før jeg tager fat i historien, er der lige et par ting jeg skal have ud af systemet.

Patrick Leis skal lige øve sig lidt på sin biologividen, virus og bakterier blandes sammen, og årsagen til downs syndrom er ikke helt korrekt. Desuden er hans beskrivelse af personer med downs syndrom meget forsimplet og er i min optik brugt uheldigt i bogen, men nok om det.

Camp 41 foregår i en verden, der minder meget om nutidens Danmark. Her er store problemer med mange børn med Downs syndrom. For at bekæmpe mængden af tilfælde med Downs syndrom har firmaet Bophael opfundet en vaccine. Men noget er gået galt, i stedet dør forsøgspersonerne og genopstår som zombier. Zombierne vælter frem og smitter alle på deres vej, for at undgå at smitten breder sig ukontrolabelt, laves der lejre med raske.

Camp 41 bebos af et par tusind mennesker og styres af en lille gruppe militærfolk. Udenfor stavrer zombierne rundt og venter på at slå kløerne i dem, der vover sig ud. Vi følger teenage pigen Loomis og drengen Jason og deres udfordringer med livet i lejren, der lige så godt kunne være en flygtningelejr i Gaza. For indespærringen medfører vold, depressioner og det der er værre, efterhånden som maden begynder at slippe op.

Forfatteren skifter fortællevinkel mellem en lang række af lejrens personer. Her er forfatterens styrke at personerne fremstår som rigtige mennesker på både godt og ondt (især ondt) og langsomt kryber ubehaget ind under huden på læseren. For Patrick Leis kan både tegne og skrive så det rammer der, hvor det gør ondt. Hvis du ligesom mig syntes, at zombier er for seje og har stærke nerver, så er Camp 41 vejen til mange timers grufuld underholdning. Jeg skal i hvert fald have fat i resten af Necrodemic sagaen snarest.

Meta for børn over 13 år, der ikke har sarte nerver, indeholder masser af blod, vold og seksuelle overgreb.

Patrick Leis, Camp 41, Del 1+2, 186 og 254 sider, Forlaget Facet.