// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Henrik Lynder: Linie 18
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Industrihistorie, Samfund

Henrik Lynder: Linie 18

Skrevet af den 2. februar 2010 – 23:06Ingen kommentarer

For omkring 125 år siden åbnede en hestetrukken sporvognslinje mellem Frederiksberg Runddel og Nørrebros Runddel, den første del af det der senere er blevet til linje 18. Siden den gang har linjen være elektrificeret, nedlagt og efterfølgende oprettet som buslinje og linjen kører den dag i dag på sin traditionelle rute ad Jagtvejen.

Det er denne historie som Sporvejshistorisk Selskabs udgivelse nummer 32 fortæller. En historie om driften, vognene og planer om nedlæggelse, bussificering og udbud. Det kunne lyde kedeligt, men hvis man bare en smule interesseret i lokalhistorie eller sporvogne, så giver bogen her et godt overblik over turen tværs gennem København og om byens udvikling. Udviklingen illustreres af de mange fotografier af både sporvogne og busser.

Undervejs kan man undre sig over at det i 1884 tog 17 minutter og kostede 10 øre at komme fra Frederiksberg Runddel til Nørrebros Runddel og der var afgange med 7½-minuts mellemrum. Det er ikke meget anderledes end den tid det tager i dag, men nu koster det 20 kroner for den samme tur, der tager stort set samme tid.

Sporvejshistorisk Selskab står også bag Sporvejsmuseet Skjoldnæsholm, hvor man kan opleve og køre med sporvogne. Museet drives udelukkende af frivillige kræfter baseret på bidrag fra medlemmer og et mindre tilskud fra Movia.

Linie 18 – Falkoner Allé-linien. Henrik Lynder. 120 sider. Sporvejshistorisk Selskab 2009.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.