// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sidsel Falsig Pedersen: En hel dags kærlighed og andre fortællinger
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Noveller

Sidsel Falsig Pedersen: En hel dags kærlighed og andre fortællinger

Skrevet af den 26. august 2016 – 07:20Ingen kommentarer

Udvalgte noveller udgør indholdet i Sidsel Falsig Pedersens ”En hel dags kærlighed” – udpluk fra fire samlinger, som er udgivet i perioden 1997-2008. Vellidt i flere danske aviser for sit surrealistiske islæt i et hverdagsagtigt univers.

Og det er lige præcis det univers, der forvirrede mig. ”Fingerbøl”, ”Kursus”, ”Svanen” og ”Græsslåmaskinen” er nogle af titlerne, som i sagens natur lader hverdagen springe lige op i tankefeltet. Men ankler, der i en piruette løsner sig fra danserens ben, en date i dykkerdragt og skæl samt mennesker, der betaler for at lege barn og blive passet af fiktive forældre er for surrealistisk for mig.

Efter de fleste noveller var jeg i tvivl om, hvad jeg skulle få ud af det læste. Enkelte viser sig humoristiske og med en humanistisk bagtanke – som ”Opvask”, hvor fortælleren rydder op og vasker op i det hjem, han/hun har lavet indbrud i. Fortælleren skifter mellem at være dyr og menneske, 3. person eller jeg-fortæller, og jeg bliver tabt på vejen.

Bogen fængede ikke mig. Jeg er tilhænger af noveller, der på få sider formår at give mig et billede af hovedpersonen, lade mig forstå personligheden og blive nysgerrig på, hvad der mon ville være sket, hvis der havde været 5-10 sider mere. Det sker ikke for mig her. Desværre, for jeg ville gerne kunne fange det samme, Pressen har været fascineret af.

Læs i stedet forfatterens glimrende roman Hestens fødseldag, som du kan læse anmeldelse af her.

En hel dags kærlighed og andre fortællinger, Sidsel Falsig Pedersen, Tiderne skifter, udgivelse 29. april 2016, 192 sider

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.