// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Landet, vandet og broen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie, Opslagsværk, Rejsebog, Samfund

Landet, vandet og broen

Skrevet af den 19. juni 2008 – 22:29Ingen kommentarer

Det er ikke mere end 10 år siden at færgerne sidste gang stod for overfarten på Storebælt. I den forbindelse har Sund & Bælt, der ejer Storebæltsforbindelsen udgivet 200 sider med Skildringer fra Danmarks bælter og natur.

 Bogen er ikke bare en hyldest til det bygningsværk der for alvor samlede Danmark, men en hyldest til os danskere, vores natur, vores kultur og vores historie: For bogen har det hele: Danmarks geologiske historie over mere end 500 millioner år, den trafikale betydning for Danmark. Særligt spændende er professor, civilingeniør Niels Jørgen Gimsings bidrag om De danskes Broer, der fortæller om de danske ingeniørers og entreprenørselskabers bedrifter som brobyggere gennem hele det 20. århundrede. Udover de faglige artikler, så indeholder bogen bidrag af F. P. Jac, Klaus Rifbjerg og Johannes Møllehave.

Efter Storebæltsforbindelsen er Øresundsforbindelsen blevet indviet og nu venter vi på at politikerne får vedtaget den sidste store bro i denne omgang: Femern Bæltbroen. Længere ude i fremtiden kan der komme en bro over Kattegat og endnu en forbindelse over Øresund, mellem Helsingør og Helsingborg. Danmark har ikke fået sin sidste bro.

I dag savner vi ikke færgerne med dens pause og nødvendige storebæltskaffe. Men vi savner et færgemuseum, hvor vi i dag kunne opleve den gamle stemning af færgetrafik og hvor høj som lav mødtes på trapperne fra vogndækket til salonerne.

Ved åbningen af broen sang vi i Niels Brunses God morgen lille land:

når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.

Og der bygget bro mellem vores sind: I færgernes tid blev omkring 8.300 biler transporteret over Storebælt hver dag. I dag kører der omkring 29.000 biler over bæltet. Storebæltsforbindelsen har revolutioneret den måde som vi danskere kan transportere os rundt i landet: Nu er det muligt at tage på teaterbesøg i København, selvom man bor i Odense og tage hjem samme aften.

Bogen hører ikke hjemme i en bil eller på rejsen, men i bogreolen derhjemme. Udover teksterne kan man bruge tid på de mange smukke billeder af broen.

Landet, vandet og broen. Af Peter Hartmann, Karsten Holmegaard og Jørn Madsen (red.). Udgivet af Sund & Bælt. 1. udgave 2008.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.