// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Mette Højbjerg og Sandy French: Ritt. En biografi
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Politisk biografi

Mette Højbjerg og Sandy French: Ritt. En biografi

Skrevet af den 25. november 2007 – 10:37Én kommentar

Ritt. En biografi

Hold op, hvor er det godt, at vi har Ritt! Ja, efter at have læst French og Højbjergs biografi om damen, vi alle er på fornavn med, så må man næsten tro, at Danmark faktisk ikke var blevet det velfærdssamfund, som vi er så glade for, hvis ikke det var fordi Ritt har trukket i trådende i mere end 30 år!

De to kvindelige journalister har præsteret en af de mest ensidige og glorificerende biografier, der længe er set. Og det er ikke positivt. Slet ikke. For når man har kæmpet sig igennem de næsten 400 sider, så sidder man tilbage med en fornemmelse af, at man er blevet snydt og holdt for nar.

French og Højbjerg har åbenbart begge et tæt forhold til Ritt. Den ene har arbejdet for hende, og den anden er bare lige så forgabt i ikonet Ritt, som den første. Derfor begår de alle de fejl og synder, som man kan.

Den første fejl er French/Højbjerg dog ikke ene om. Den går desværre igen i mange biografier: Den evindelige gennemgang af barndommen, der for Ritt var fattig, men dog lykkelig på Vesterbro. I stedet for blot at indrømme, at barndommens eskapader sjældent siger noget vigtigt om det voksne liv, så har man åbenbart allerede kunnet ane knolden i nakken på Ritt, da hun var ganske få år. Analogierne er patetiske, og giver mere bogen et komisk skær end personalhistorisk indsigt i Ritt.

Den væsentligste styrke ved bogen er, at de to forfattere har haft access. De har haft viden om Ritts netværk, venner og familie – og de har med Ritts accept – interviewet dem alle. Vi møder både søstre, politiske venner, husbond og sekretær. Alle de vigtige i Ritts liv. Ja, Ritt har også selv medvirket til bogens frembringelse.

Og det er jo et fantastisk fundament, men desværre bliver kildeadgangen slet ikke udnyttet. Jeg havde især glædet mig til Søren Mørchs bidrag, men det er mildest talt pauvert. De to forfattere gør selv opmærksom på, hvor meget Ritt lytter til Søren, men der kommer ingen eksempler – udover at han ikke mener, at det var godt, at hun græd, da hun blev fyret som undervisningsminister efter Ritz-sagen. Hold op, en afsløring!

Normalt har biografier et par afsløringer med. Ting, som vi ikke vidste. Men på trods af, at Ritt har været mere end 30 år i toppen af dansk politik, så er den eneste afsløring, at Ritt blev steriliseret efter hun havde aboreret et par gange. Underforstået: Hendes barske opfordring til at vælge mellem karriere eller familie er ikke helt selvvalgt.

Udover at bogen er skrevet i et sprog, som aldrig kommer højere end hvad en dygtig gymnasieelev kan præstere i sin 3-års-opgave, så er det væsentligste problem dog uden tvivl manglen på kritik.

Alle de kilder, som de to forfattere har talt med, er venligt stemt overfor Ritt. Og det er et problem. Et stort problem tilmed. For når man siger Ritt, så siger man også automatisk kritik. Men bogen er totalt blottet for kritiske røster.

Når man tænker på, hvor mange fjender Ritt har skabt sig i sin karriere, og hvor dårlig stemningen bliver eksempelvis hos Venstre på Københavns Rådhus, eller blandt medarbejderne i hendes egen forvaltning, når de fire små bogstaver r-i-t-t bliver nævnt, så er det underligt, at man som uddannet journalist/akademiker ikke kan finde plads til blot en lille smule kritik.

Det havde været interessant med et interview med Søren Pind. Eller med Svend Auken. Eller Poul Nyrup. Og det havde været interessant, hvis de havde foreholdt Ritt den kritik, der ofte bliver rettet mod hendes person.

Netop en kritisk tilgang til stoffet er alfa og omega for en god biografi. Og det besidder Højbjerg/French tydeligvis ikke. Desværre.

I bund og grund burde de måske have spurgt Søren Mørch, hvordan man laver en politiker-biografi i stedet for, hvordan han har det med sin kone. Han er nok den eneste, der kunne skrive en brugbar biografi om Ritt. Ikke pga. hans insider-viden, men fordi han har en kritisk sans og ved, hvilke spørgsmål man skal stille sit stof.

Sandy French og Mette Højbjergs “Ritt. En biografi” er en ensidig og kedelig hyldest til en politiker, der har så mange mørke sider og nuancer, at der er basis for adskillige bøger. Men vil man have indsigt i og forståelse for Ritt, så skal man ikke bruge tiden på denne.

Mette Højbjerg og Sandy French: Ritt, Lindhardt & Ringhoff, 2007.