Mille er hjemme i boghandlen i Ahornstræde. Der er ellers fart på med tv-serie, New York og et hæsblæsende forhold til skuespilleren Kristian.

Men hjemme i boghandlen er det som om Mille ser på sit liv med nye øjne. Hun skriver løs på tv-serien og der er et evigt pres på for at få afleveret manuskript. Hun savner veninderne, men de er der vel også, når hun snart får tid til dem igen. Eller hvad?

Og hende og Kristian skal da slå rødder i København igen, efter en travl tid. Eller hvad?

Midt i, hvad der aldrig når at føles som hverdag, dukker en kendt skikkelse op. For pludselig står han der igen, Silas. Med sit skæve smil og et nærvær hun har savnet.

Mille er faret vild i sit liv, det er svært for hende at mærke sig selv og hun plejer at bruge veninderne til sparring. Men noget er forandret. For hvordan træder man lige et skridt ud af sig selv og betragter det hele lidt på afstand, når livet trækker i alle retninger?

Hjemme under blåregnen er sidste og syvende bog om Boghandel Blåregn. Jeg har været med fra starten, heppet og himlet med øjnene, skimmelæst de alt for hede scener og krydset mine små fingre for at denne fortælling, ville blive en tv-serie. Ja tak!

Men nu er det slut for nu. Det er vemodigt at vende den sidste side. Men Johanne Bille har skruet godt på for dramaet, så fortællingen får på alle tangenter. Tak for det.

Så det er en afsked med manér. Jeg kan jo kun håbe på, at det måske kun er et gensyn. Det har man da hørt før. At serier genoplives. Alt er kærlighed, hvis vi tør.

Heldigvis er der andet godt nyt på vej fra dygtige Johanne Bille og ellers kan Blåregn-serien sagtens tåle et genlæs, nu hvor jeg har hele serien samlet i bogreolen.