Vi sluttede jo året ganske uimponerende af, i hvert fald i forhold til politikkernes syn på de danske børns læsefærdigheder. Kæmpe ramaskrig, og så nu hvor vi er godt i gang med det nye år, dukker læsefærdigheder kun op som en ganske lille dråbe i politikernes mudderkastning. Men hvordan står det egentlig til med de danske børns læsefærdighederne? Er det virkelig såååå slemt som den efterhånden berømte/berygtede PISA-undersøgelse prædiker?

Astrid Roe tager fat ved roden og giver et detaljeret billede af, hvor mange facetter og detaljer diskussionen om danskernes læsefærdigheder egentlig indeholder. Det er en tæt bog med en betagende mængde informationer om læsedidaktik, hvor interessante aspekter af problemet, som aviserne ikke får med, beskrives og til dels også analyseres. Bogen er oprindeligt skrevet til lærerstuderende, derfor søger Roe ikke decideret at give en status for læsefærdigheder i politisk forstand, men gør det på sin vis via sin slaviske gennemgang af modstridende holdninger og skoler indenfor emnet.

Bogens oprindelige formål forklarer også for det første den forfærdelige kedelige titel og for det andet den enormt stramme inddeling af bogen, men giv ikke op! Titlen kan der jo ikke gøres noget ved, men inddelingen kan hurtigt vendes til en brugbar fordel. Der bliver selvfølgelig nød til at være en vis struktur på en lærebog, men det kan også kommer den almene læser til gode, da man hurtigt kan lokalisere de mest praktisk orienterede afsnit og enten hoppe dem over, eller som jeg vil anbefale, at bruge til at optimere sin læsning.

Astrid Roe beskriver læsedidaktik som læseundervisningens hvad, hvorfor og hvordan, så selvom det ikke umiddelbart er en oplagt bog at give sig i kast med på frilæsningsbasis, så burde det måske være det. Da bogen primært henvender sig til lærerstuderende, er der naturligt nok fokus på håndterbare metoder at overkomme ikke kun læseproblemer, men også den gængse læsning på. Det burde skabe en interesse for bogen af alle som læser, om det så kun er annoncer på nettet. Bogen giver et billede af læsedidaktikkens verden og kommer med håndgribelige metoder til at optimere læsning på. Den er let at læse, selvom informationerne er koncentreret, så for en gang skyld var det en fornøjelse at læse en lærebog.

Astrid Roe, Læsedidaktik – efter den første læseundervisning, Klim, 310 sider, 2010.