Den unge Roz forlader efter morens død sit elskede Australien. Hun er nu forældreløs, og hun føler sig meget rodløs, hun ønsker at opleve den store vide verden, og som første stop på den færd går turen til London.

Hun medbringer kun de mest nødvendige personlige ejendele plus en stor flot fingerring, som hun fandt i sin mors gemmer. En dag går hun ind i en antikvitetsbutik, hvor et maleri af fire store sten på en skotsk kyst taler til hende. Det er som om ringen på hendes finger vil fortælle hende noget. Roz igangsætter nu en søgen efter stedet med de fire store sten, og dermed sætter hun også gang i en søgen efter sin egen familiehistorie.

Samtidig med at vi følger Roz’ gøren og laden i nutidssporet, udfoldes den ældste af de fire søstre Iris’ skæbne sig også, som den udspillede sig i 1930’erne og frem. De fire søstres far har formøblet sin formue væk, moren er død, og alt hvad søstrene kender står til at blive tabt, da huset på Skara ikke længere kan beholdes på familiehænder. Iris må derfor drage til Ceylon i håbet om at finde farbroren, som forhåbentligt kan hjælpe. Iris drager afsted med få ejendele, og det eneste hun har fra sin mor, nemlig en stor fingerring.

Vi følger Iris i hendes vilde færd ud i den store verden, hvor hun oplever forskellen på rig og fattig, hvor der bejles til hende, og hvor hun er nødsaget til at tage store og modige valg i håbet om at få finde det, hun ønsker og i håbet om at vende hjem til Skara igen.

Roz’s og Iris’s historier glider meget flot og elegant fra den ene til den anden, og lige så stille og roligt forenes de to historier. Det er spændende og troværdige fortællinger, som samtidigt har noget mytisk og eventyragtigt over sig, for hviler der en forbandelse over ringen og stenene, eller er det bare snak?  Og dertil er historierne krydret med en lille kærlighedsfortælling eller to, som absolut heller ikke gør noget dårligt for fortællingen.

Jeg nød at læse De fire sten, og jeg ser frem til at skulle læse videre og få indblik i de tre andre søstres skæbner, og man kan jo kun håbe på, at de atter igen igennem deres efterkommere genforenes på den skotske kyst.

Havets døtre – De fire sten henvender sig i den grad til læsere af Lucinda Rileys forfatterskab, og den er en fin arvtager dertil.

Eleanor Buchanan, Havets døtre – De fire sten, oversat af Mette Egerod, Cicero, Gyldendal, 2026, 424 sider.