Alle familier har deres hemmeligheder, og de færreste bryder sig om at få dem blæst ud til hele det litterære Danmark. Det oplevede Morten Papes familie, da hans debutroman Planen om Mortens egen opvækst blev en gedigen kritiker- og salgssucces.

Alle læste med, også dem der ufrivilligt var skildret i roman. Så pludselig oplevede den samspilsramte familie, at deres svagheder og konflikter, svigt og problemer var på store dele af det læsende Danmarks læber. Det var ikke alle, der tog lige pænt imod den rolle.

I Nøglebarn skildrede Morten Pape tiden efter udgivelsen af Planen i ét spor og udvidede familiedramaet ved at dykke ned i faderens familiedrama i et andet. I Månebarn vender han blikket mod sin mors familie – og igen mod sig selv og sine egne oplevelser.

Pape kan jo skrive, og Månebarn er da også en god roman. Allerbedst i indignationen over det liv, hans mor og mormor måtte igennem, og især hvordan samfundet ikke rigtig lige havde tid til at hjælpe dem, da de havde brug for det. Det er også en stærk personlig fortælling om hans eget liv i kølvandet på udgivelsen, hvor han på den ene side modtog priser og applaus, og på den anden var funktionelt hjemløs efter hans parforhold var gået i opløsning. Dele af hans familie vendte ham ryggen, mens hans bedstemor lod ham overnatte på sin sofa.

Månebarn er derfor både en roman om konsekvenserne ved autofiktion, og en roman om den del af Danmark, som eliten taler om og taler til, men sjældent taler med. En roman med et kritisk og skarpt blik på den afmagt, der ligger i dele af samfundet – en afmagt der ikke må bruges til at bortforklare hverken svigt eller vold.

Alligevel sidder jeg lidt med en følelse af, at rollerne som skurke og helte er lidt for tydeligt fordelt og at alle de etiske udfordringer der er med genren autofiktion også skvulper under overfladen her, uden at de berørte får en ærlig chance – især faderens familie. Morten Pape kan skrive, og han har, heldigvis, også skrevet andet end autofiktion, men efter tre tykke romaner om sig selv og hans familie, håber jeg at det næste bliver mere fiktion end auto.

Morten Pape: Månebarn. 528 sider, Politikens forlag. Udkom 28. oktober 2025