Der er noget forfriskende ved at læse en bog, der uden undskyldninger tager fat i det, vi alle tænker, men sjældent får formuleret: Der er simpelthen for meget dumhed i omløb. Men hvad vil det egentlig sige at være dum? Er det det samme som at være en idiot? Og hvornår bliver man egentlig en dum idiot?

Det er disse spørgsmål, den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen tager livtag med i Dumhed, idioti og dumme idioter. Det lyder måske som en morsom lille sag – og det er det også. Men det er samtidig en både grundig og tankevækkende bog, der med et enkelt, præcist sprog forsøger at forstå de mekanismer, der får os mennesker til at tænke dårligt, handle uklogt – og i visse tilfælde være helt uden evne til at indse det.

Svendsen skelner mellem tre former: dumhed (som mangel på tænkning), idioti (som dårlig tænkning) og dumme idioter (som mennesker, der ikke er i stand til at erkende deres egen dumhed). Det lyder hårdt, men er formuleret med lige dele ironi og intellektuel elegance. Bogen er ikke polemisk – den er undersøgende. Og det klæder den.

Undervejs tager Svendsen os med på en filosofisk rejse, hvor Platon og Kant optræder side om side med Trump, TikTok og teorier om kunstig intelligens. Han skriver om argumentation og selverkendelse, om flokmentalitet og refleksionsevne. Og han gør det på en måde, så man som læser både føler sig godt underholdt og klogere, end da man begyndte.

Bogen er letlæst, men ikke letkøbt. Den kræver, at du tænker med – og helst også lidt over dig selv. For den største styrke ved bogen er måske netop, at den ikke peger fingre. Den åbner i stedet en dør til et sted, hvor vi kan spørge os selv: Hvornår har jeg sidst været dum – og vidste jeg det?

Nogle vil måske savne, at Svendsen går mere i dybden med de samfundsmæssige konsekvenser af den kollektive dumhed, han så elegant beskriver. Det er en relativt kort bog, og den åbner flere døre, end den når at gå igennem. Men det gør ikke så meget. For det vigtigste budskab står klart: Dumhed er ikke en mangel på intelligens – det er en mangel på vilje til at tænke ordentligt.

Det her er en bog, man læser med et smil – og bagefter tager med ind i næste samtale. Jeg ved ikke, om jeg selv er blevet mindre dum af at læse den. Men jeg er i hvert fald blevet mere opmærksom.

Lars Fr. H. Svendsen: ”Dumhed, idioti og dumme idioter”, Forlaget Klim, 146 sider, på dansk ved Joachim Wrang, udkom maj 2025

Læs også:
Svend Brinkmann: Tænk – til forsvar for et tankefuldt liv

Adam Grant: Tænk igen

Diverse forskere: Tænkepauser