Jean-Jacques Rousseau var en helt og en skandale både i sin samtid i 1700-tallet og i eftertiden. Den schweiziskfødte filosofs ideer og bøger blev en del af fundamentet for den franske revolution, og hans navn alene er stadig synonymt med bestemte tanker og idealer.

I store dele af sit liv var han på flugt fra myndigheder (og kreditorer). Han skrev om samfund, politik, kærlighed, religion og børneopdragelse, men ved siden af det kontroversielle forfatterskab levede han også papirløst med sin tjenestepige Therese. Trods flere børn i forholdet blev de aldrig gift, og børnene blev afleveret på børnehjem fordi Rousseau ikke mente at kunne varetage opdragelsen.

I Oceanet møder vi ham i hans livs efteråret. Det er 1765, og han har måttet flygte ud fra Frankrig, fordi der er udsendt en arrestordre på ham for hans kætterske ideer. Nu bor han på en lille ø i en sø i sit hjemland, han har ingen penge, han er plaget af sygdomme og fortiden sniger sig ind på ham. Hvor lang tid går der, før han endnu engang bliver tvunget på flugt?

I oplysningestidens ånd forsøger han at glemme trængslerne ved at vie sin tid til at undersøge plantelivet på øen, men det er svært at koncentrere sig om græsarter, når kroppen værker, minderne trænger sig på og det eneste der føles tungere end angsten for fremtiden er minderne fra fortiden.

Oceanet tager os igennem en forkætret og tilbedt mands liv. Mens andres børn leger i gården, må Rousseau tænke på sine egne børn, som han gav væk til usikker skæbne. Mens Therese både vender ham ryggen og holder sammen på ham på én og samme tid, tænker han på de kvinder der gennem hans liv har støttet og tilbedt ham. Rousseau var en sammensat personlighed, og der er ikke mange forfattere, hvor forskellen på liv og værk er så stor.

Sem-Sandberg kan sit biografiske stof, og han kan give liv til urinvejslidelser, børneskrig og verdens trængsler som få. Oceanet er er hverken en biografi eller en udlægning af Rousseaus værker eller betydning for samtiden, men slet og ret en roman.

På trods af den præmis savner jeg nu alligevel lidt mere af Rousseaus filosofi og tanker i romanen, for uden hans ideer om frihed og menneskets væsen, bliver han bare reduceret til en egoistisk, bitter gammel mand. Det var han måske også… men var han virkelig ikke mere end det?

Steve Sem-Sandberg: Oceanet. 283 sider, Palomar. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen, udkom 27. marts 2025