Kim Fupz Aakeson: Skyggen foran mig
Kim Fupz Aakeson er en ekstremt produktiv forfatter. Flere end 100 bøger og et hav af film- og teatermanuskripter er det blevet til. Lige nu er han aktuel med ’Snedronningen’ i Ulvedalene og så ’Skyggen foran mig’, som denne anmeldelse omhandler. Og sikken en bog. Den er tankevækkende, følsom, skarpt skrevet og bare en virkelig god oplevelse.
Vores fortæller er en midaldrende mand, der løslades efter at have afsonet en lang dom for mordet på sin samlever. Efter 12 år i skyggen er verden forandret, den er forvirrende, og det er svært for ham at stable et nyt liv på benene. Samtidig kæmper han med skyldfølelse og savn, både efter den samlever, han slog ihjel, og efter deres voksne søn, som nægter at se ham.
Der bliver ikke sat navn på hovedpersonen, ud over, at de andre indsatte kalder ham Paven, fordi han i løbet af fængselsopholdet læser biblen ganske grundigt og søger støtte, dialog og vejledning om blandt andet skyld og tilgivelse hos fængselspræsten. Han vælger at følge et af rådene fra præsten, nemlig at vandre Caminoen mellem León og Santiago de Compostela, og han får hjælp til at komme afsted fra en god ven.
På Caminoen vandrer han i sin egen skygge, skyldbetynget, med slemme vabler og tunge, trætte lemmer. Men så dukker ægteparret Henning og Ingrid op sammen med enken Kisser. Samværet med dem, og oplevelsen af deres tilgang til livet giver sprækker i panseret, og får fortælleren til forsigtigt og gradvist at åbne sig op mod et nyt liv. Men der er ikke en 100 procent forløsende slutning, hvilket også er en styrke ved bogen. Det cementerer, at det er svært at komme ud af fængselssystemet og få et normalt liv.
Bogen har flere forskellige handlingsspor, hvor vi både bliver klogere på, hvad der førte frem til drabet, og hvordan det er at være i fængsel. Det er en lukket verden, som Fupz Aakeson åbner op med blik for de små detaljer, normer og rutiner.
Det kan lyde som en grå og tungsindig læsning, men det er det på ingen måde. Fupz Aakeson jonglerer elegant med ord og iagttagelser, og der er en underfundig, lavmælt humor, ofte med afsæt i små-groteske optrin, både fra fængslet, mødet med de sociale myndigheder under nedtur og narkomisbrug og så den strabadserende Camino. Man kan ikke andet end at blive fanget ind, så hermed en varm anbefaling.
Kim Fupz Aakeson, Skyggen foran mig, Gyldendal, 255 sider, April 2025
